Fertilitet og adenomyose
De ufrivillige sammentrækninger, der sker i livmoderen, har betydning for vores reproduktion. Sammentrækningerne styres af overgangszonen i livmoderen, som er beskadiget hos kvinder med adenomyose. Dette kan have følgende konsekvenser:
- Sammentrækningerne under menstruation kan være ukoordinerede, alt for hyppige og alt for kraftige. Trykket i livmoderhulen, som ligger på 35 mmHg hos en almindelig sund og rask kvinde, er målt til at kunne være helt op til 200-300 mmHg hos kvinder med adenomyose.
Beskadigelse af overgangszonen kan føre til, at muskelvævet ikke får tilført nok ilt. Iltmangel i vævet kan føre til stærke smerter og kraftige blødninger hos kvinder med adenomyose. - Sammentrækningerne kan føre til, at slimhindeceller/endometrieceller bliver presset ud gennem æggelederne og ender ude i bughulen, hvor de så kan føre til udvikling af endometriose.
- Transport af sæd fungerer ikke optimalt, og embryonet kan have svært ved at sætte sig fast i det stive og irriterede væv. Kvinder med adenomyose kan have svært ved at blive gravide, og risikoen for spontan abort er højere end hos normale kvinder uden sygdommen.
Fertilitetsbehandling
Mange bliver heldigvis gravide helt uproblematisk, selvom de har adenomyose.
Men lider man af en mere aggressiv og udpræget adenomyose, kan sygdommen medføre nedsat fertilitet, da embryoet ikke kan sætte sig fast i livmoderhulen.
Dette er forbundet med risikoen for gentagne spontanaborter.
Kvinder med svær adenomyose bør hurtigt henvises til fertilitetsbehandling, da reagensglasbehandling øger sandsynligheden for at blive gravid.
Det er blevet påvist, at rigtig mange kvinder med adenomyose er blevet gravide efter at have modtaget en GnRH-analog behandling (se kapitel om hormoner) eller den såkaldt ”lange protokol”.
Årsager til adenomyose
Den præcise årsag bag adenomyose er endnu ikke kortlagt, og forskerne arbejder fortsat med forskellige teorier.
Adenomyose og endometriose
Selvom adenomyose ofte bliver kaldt ”indre endometriose”, er der altså tale om to forskellige sygdomme, der dog er tæt beslægtede.
Symptomer
Omkring en tredjedel af kvinder med adenomyose har slet ingen symptomer. Hos de resterende 70% af kvinder er kraftige menstruationer og smerter blandt de hyppigst forekommende
Adenomyose diagnose
Ved en indvendig ultralydsundersøgelse (vaginal ultralyd) kan man opdage ca. 87% af alle tilfælde. Diagnosen stilles med sikkerhed ved, at man udtager en vævsprøve
Adenomyose behandling
Behandlingsprincipperne for behandling af adenomyose er at stoppe menstruationerne, minimere både styrke og varighed af disse, eller at fjerne adenomyosevævet kirurgisk.
Adenomyose og hysterektomi
Vi har samlet lidt nyttig information om at få fjernet livmoderen og livmoderhalsen ved en kikkertoperation