Rettigheder for dig med endometriose

Som endometriose patient har du en kronisk sygdom. Det betyder, at du i perioder kan have flere smerter, være uarbejdsdygtig eller bare have brug for hjælp på anden vis. Derfor kan du herunder læse om dine rettigheder til f.eks. en §56, fleksjob, førtidspension, handicaptillæg, henvisning til sygehus efter eget valg samt tilskud til p-piller og hormonspiral og uddannelse.

§56

Hvis endometriose er skyld i en del sygefravær på dit arbejde, har du mulighed for at få en aftale, som nedsætter din arbejdsgivers udgifter i forbindelse med dit sygefravær. For at få en §56 kræver det, at din sygdom (endometriose) medfører et sygefravær på mindst 10 dage om året.

Læs mere om §56 her.

Fleksjob

Fleksjob er et tilbud til personer med væsentlig og nedsat erhvervsevne, som ikke kan klare et job på ordinære vilkår. Ofte kan du først få bevilget et fleksjob, når alle relevante tilbud med formål at bringe eller fastholde dig i arbejde er afprøvet.

Læs mere om fleksjob her.

Førtidspension

Førtidspension kan tilkendes folk med væsentligt og varigt nedsat funktionsniveau. Som førtidspensionist kan du arbejde i et vist omfang samtidig med, at du modtager førtidspension.

Læs mere om førtidspension her.

Handicaptillæg

Som endometriose patient kan du søge om et handicaptillæg, hvis du går på en videregående uddannelse – også selvom du modtager SU. Tillægget gives, når din funktionsnedsættelse giver dig betydelige begrænsninger i din evne til at påtage et studiejob ved siden af uddannelsen pga. f.eks. smerter eller træthed.

Læs mere om handicaptillæg her.

Henvisning

I henhold til sundhedsstyrelsens retningslinjer om frit sygehusvalg har alle ret til at blive henvist til det sygehus og den afdeling, som patienten ønsker. Det gælder sig også indenfor endometriose og betyder, at du har mulighed for at vælge behandling på et hvilket som helst sygehus, som udfører behandling af endometriose.

Du kan også få en henvisning direkte til en landsdelsfunktion. I Danmark findes to højt specialiserede centre inden for endometriose (landsdelsfunktioner). De findes på henholdsvis Rigshospitalet og på Aarhus Universitetshospital i Skejby

Tilskud til p-piller og hormonspiral

Som endometriosepatient har du mulighed for at søge tilskud til både p-piller og hormonspiral. Du skal kontakte din praktiserende læge og bede lægen om at søge ”enkelt tilskud” til dine p-piller eller hormonspiral. Lægen skal i ansøgningen oplyse, at p-pillerne anvendes til medicinsk brug til behandling af endometriose.

Anvender du en bestemt type p-piller, f.eks. fordi du ikke tåler et eller flere af de stoffer, som de andre præparater indeholder, kan du bede lægen om at søge om ”forhøjet tilskud”. Det foregår på samme måde som ”enkelt tilskud”, men kæver mere dokumentation for, at du ikke tåler præparatet. Du kan læse mere om forhøjet tilskud her: https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/tilskud/individuelle-tilskud/forhoejet-tilskud/

Er du medlem af Sygeforsikringen Danmark. har du også mulighed for at få tilskud fra dem. https://www.sygeforsikring.dk/ 

Hvem skal du kontakte, når endometriose påvirker dit arbejdsliv?

Du har som borger i Danmark ret til at få råd og vejledning, når du møder forskellige problemstillinger i dit arbejdsliv. Når du er endometriosepatient, er du ikke mindre vigtig end personer, som lider af en mere ”synlig” sygdom.

Det kan være, du har behov for sygedagpenge, fleksjob eller dagpenge, når du f.eks. er sygemeldt pga. smerter. Herunder kan du se, hvem du skal kontakte, når endometriose påvirker dit arbejdsliv:

  • Er du medlem af en A-kasse eller fagforening? Prøv at rådføre dig her i første omgang.
  • Er du ikke medlem af en A-kasse? Hos Jobcentret kan du bede om råd og vejledning i forbindelse med sygdom.

Sådan forbereder du dig til mødet med jobcentret

Det er en god idé at være konkret i forhold til at beskrive dine smerter og konsekvenserne af smerterne. Det kan være f.eks. søvnpåvirkning, antal sygedage, forbrug af smertestillende medicin samt forhindringer i forhold til at klare opgaver hjemme og på jobbet.

Husk også, at du altid kan tage en god ven eller veninde med, som kan fungere som bisidder til mødet. Det er en god idé, så der er en til at bakke dig op og huske det, som du kan glemme til et evt. møde.

Sådan foregår kommunikationen med Jobcentret

Herunder kan du se, hvad kommunikationen med Jobcentret altid indeholder:

  • Ved alle henvendelser bliver du bedt om dit CPR-nr fremfor dit navn. Dette skyldes måden der arbejdes på i det offentlige.
  • Der er notatpligt i Jobcentret. Det betyder, at dine samtaler med din sagsbehandler eller jobkonsulent bliver noteret i din sag.
  • Alle regler og love er lavet for at beskytte og hjælpe dig – også selvom det ikke altid synes sådan.
  • Du har altid ret til at skifte sagsbehandler eller jobkonsulent, hvis du ikke føler, at du bliver hørt.

Hvorfor tager det så lang tid at få afklaring?

Når du møder det offentlige, er der mange muligheder for at være tilknyttet Jobcentret. Der er forskellige lovgivninger, som vi ikke vil gennemgå. Uanset hvilken ”proces” du er i gang med, gælder ét næsten alle steder: Afklaring kan tage meget lang tid.

Grunden er, at lovgivningen siger, at alle muligheder skal være udtømte. Dette kan tage lang tid. Du kan også opleve at blive henvist til helbredsmæssige undersøgelser fra Jobcentret. I processen kan du dog altid være behjælpelig ved at spørge ind til:

  • Hvad skal der nøjagtigt ske?
  • Hvad er formålet med et evt. jobtræning/jobafklaringsforløb?

Dit liv er dit ansvar. Du kan altid spørge ind til, hvor langt du er i processen, og du kan bruge sagsbehandleren eller jobkonsulenten som en sparringspartner. Det er her, du kan få den nødvendige hjælp til at forstå din sag og få indsigt i den komplekse lovgivning.

Studerende

Minstudieplan.dk kan give dig struktur på din uddannelse. Få også indblik i fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser og deres betydning i studierelaterede kontekster, gode råd til studielivet og overblik over forskellige støttemuligheder.

 

Bliv klogere på, hvordan fysiske og psykiske funktionsnedsættelser kan påvirke studerende i forskellige studiesammenhænge, og hvordan man som uddannelsesinstitution kan forbedre vilkårene for de studerende.

Se vejledningsmaterialet i Projekt: initiativer vedr. studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.