Sådan stilles diagnosen på endometriose

En endometriose diagnose stilles ofte ved en gynækologisk undersøgelse med en ultralydsscanning af underlivet eller ved en kikkertoperation (laparoskopi). Sygehistorien viser ofte også vigtige tegn på endometriose.

Sygehistorien er en vigtig indikator

Sygehistorien er et vigtigt led i at få stillet diagnosen. Den indeholder nemlig ofte vigtige indikatorer for endometriose, som:

  • Smerter under menstruation
  • Barnløshed
  • Ineffektiv behandling af menstruationssmerter

For at holde øje med dine symptomer, er det en god idé at føre en smertedagbog.

Den gynækologiske undersøgelse

Selvom der er tale om endometriose, så kan den gynækologiske undersøgelse vise helt normale forhold. Grunden til dette er, at mange endometriosefiltrater er små, og de kan gemme sig flere steder i bughulen og omkring organerne. Derfor kræver det et trænet øje at stille den endelige diagnose.

Gynækologen udfører en ultralydsscanning af underlivet for at finde endometriose på æggestokke og endetarm. Denne suppleres nogle gange med en henvisning til en MR-scanning.

Hvis du vil vide mere om hvordan det første besøg hos en gynækolog foregår, kan vi anbefale dig at lytte til vores podcast episode med gynækologen her:

Kikkertoperationen (laparoskopi)

Kikkertoperationen (laparoskopi) er den gyldne standard for en endometriose diagnose. Den foretages med en kikkert indført lige under navlen og slanke instrumenter, som indføres gennem tynde rør nede over underlivet.

Finder man mistanke om endometriose ved en kikkertoperation, fjerner man vævet med det samme. Vævet undersøges herefter, så diagnosen er sikker. Her er man kommet et vigtigt skridt videre i behandlingen.

Henvisning til specialiserede afdelinger i endometriose

Der findes to afdelinger i Danmark, som er højt specialiserede i endometriose – begge er godkendt af Sundhedsstyrelsen. De to afdelinger ligger på henholdsvis Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital. Har du endometriose, har du ret til at blive henvist til én af specialenhederne.

Læs mere om dine rettigheder som endometrioseramt her.

Konsekvenser ved den diagnostiske forsinkelse

Der går i gennemsnit seks til ni år, fra en kvinde mærker de første symptomer på endometriose, til diagnosen stilles. Det betyder, at flere kvinder har problemer i en længere årrække, før diagnosen stilles.

For kvinden kan den diagnostiske forsinkelse have alvorlige konsekvenser, idet perioden uden behandling kan føre til en dårligere arbejdsevne, udvikling i sygdommen og en forværring af symptomerne. Den diagnostiske forsinkelse har altså ikke kun store personlige omkostninger. I værste tilfælde oplever kvinden en permanent nedsat livskvalitet og erhvervsevne.

Flere kvinder stilles den forkerte diagnose?

Nogle gange findes årsagen til den diagnostiske forsinkelse hos kvinden selv. Der er en glidende overgang fra normale til sygelige menstruationssmerter. Ofte sker der en tilvænning, fordi kvinden overbeviser sig selv om, at det nok skal føles sådan at have menstruation. Derfor venter kvinden med at gå til læge med den overbevisning, at smerterne er normale.

For den praktiserende læge er det også en udfordring, fordi menstruationssmerter er hyppige både hos kvinder med og uden endometriose. Mange af symptomerne på endometriose findes også ved sygdomme som f.eks. irritabel tyktarm.

Mange kvinder med endometriose opsøger derfor læge og behandlere flere gange. En del får stillet mindst én forkert diagnose, før endometriosen påvises. I perioden kan det ske, at symptomerne både af lægen og kvinden selv psykologiseres, som om det er noget, som alene foregår ”inde i hovedet”. Mange kvinder med underlivssmerter føler sig derfor stigmatiseret og opfattet som hypokondere.

Hvorfor få stillet diagnosen?

Det er en fordel at kende årsagen til smerten, fordi det hænger tæt sammen med at opleve kontrol – ikke kun for den som oplever smerten, men også for personerne i omgivelserne. Smerte, som ikke har en kendt fysiologisk årsag, opfattes ofte som uvirkelig eller indbildt. Det kan medføre stigmatisering, som kan være en belastende faktor for den person, der har smerter.

Personer som lider af smerter uden kendt årsag, udviser flere psykiske problemer med større angst og depression end personer, som lider af smerter med en kendt årsag. Derfor kan dét at kende smerten øge oplevelsen af kontrol. For mange er diagnosen en forudsætning for at kunne gøre noget aktivt for at lindre smerten.

Bearbejd sorgen ved kronisk sygdom og kroniske smerter

For mange kan det at kende årsagen, blive ramt af kronisk sygdom og kroniske smerter medføre et tab og en sorg, som skal bearbejdes. Mange ting forandres, og derfor kan det føles som et farvel til det liv, man havde før sygdommen. Psykologisk smertebehandling har fokus på at bearbejde den sorg, som kroniske smerte kan medføre.

Processen kan indebære en erkendelse af tabet samt redskaber til at håndtere de voldsomme følelser, som sorgen kan bringe med sig. Processen kan hjælpe den ramte til at se nye muligheder med livet og til at lære at leve med de nye betingelser. Derfor er det vigtigt at nå til en form for accept af smerterne som et livsvilkår.

Læs mere om behandling af endometriose her.