Vejen gennem udredning

Mange med endometriose eller adenomyose lever i flere år med smerter og symptomer, før de får en forklaring på, hvad der sker i kroppen. Symptomerne kan udvikle sig gradvist og bliver ofte forvekslet med almindelige menstruationssmerter eller andre sygdomme i mave, tarm eller underliv.

For nogle begynder symptomerne allerede i teenageårene. Andre oplever først problemer senere i livet, eksempelvis ved fertilitetsproblemer, kraftige blødninger eller kroniske smerter i underlivet.

Udredning for endometriose eller adenomyose består typisk af flere trin. Det kan blandt andet være samtaler om symptomer, gynækologisk undersøgelse, ultralydsscanning og i nogle tilfælde MR scanning eller henvisning til et specialiseret center.

Vejen gennem udredning kan opleves forskelligt fra person til person. Nogle får hurtigt svar, mens andre må igennem længere forløb med undersøgelser og forskellige behandlinger, før diagnosen bliver tydelig.

På denne side gennemgår vi de typiske trin i udredningen og forklarer, hvad de forskellige undersøgelser kan vise. Formålet er at give et overblik og gøre det lettere at forstå, hvad der sker undervejs i et udredningsforløb for endometriose eller adenomyose.

Første samtale hos lægen

For mange begynder udredningen med et besøg hos egen læge. Her taler man om symptomerne og deres betydning i hverdagen for at vurdere, om der kan være mistanke om endometriose eller adenomyose.

Lægen vil typisk spørge ind til smerter, menstruation, blødninger, fertilitetsønske og hvordan symptomerne påvirker arbejde, studie, søvn og dagligdag.

I nogle tilfælde kan lægen undersøge for andre mulige årsager til symptomerne eller henvise videre til en gynækologisk undersøgelse og ultralydsscanning.

Hvis symptomerne giver mistanke om endometriose, kan lægen i nogle tilfælde stille en arbejdsdiagnose og påbegynde behandling, selvom sygdommen endnu ikke er bekræftet ved scanning eller andre undersøgelser. Hvis behandlingen har god effekt, kan det understøtte mistanken om endometriose og samtidig give symptomlindring, mens udredningen fortsætter.

Det er vigtigt at vide, at vejen til en diagnose kan være forskellig fra person til person. Nogle får hurtigt svar, mens andre har behov for flere undersøgelser og opfølgning, før diagnosen bliver tydelig.

Gynækologisk undersøgelse

Ved mistanke om endometriose eller adenomyose bliver mange henvist til en gynækologisk undersøgelse. Undersøgelsen foregår typisk hos en privatpraktiserende gynækolog eller på en gynækologisk afdeling på sygehuset.

Samtalen hos gynækologen bygger videre på det, der allerede er blevet gennemgået hos egen læge. Herefter vil gynækologen ofte lave en gynækologisk undersøgelse og en ultralydsscanning.

Ved den gynækologiske undersøgelse vurderes blandt andet livmoderens størrelse, bevægelighed og ømhed. Hos nogle kan der mærkes spændinger, ømhed eller områder, hvor vævet føles strammere eller mindre bevægeligt end normalt.

Den vigtigste del af udredningen er ofte den ultralydsscanning. Her føres en lille ultralydsscanner forsigtigt op i skeden for at skabe detaljerede billeder af livmoder, æggestokke og området omkring underlivet.

Scanningen kan blandt andet vise:

  • Tegn på adenomyose i livmoderens muskelvæg
  • Endometriomer, som er blodfyldte cyster på æggestokkene
  • Sammenvoksninger mellem organerne
  • Tegn på dybt infiltrerende endometriose
  • Nedsat bevægelighed mellem organerne

I dag kan erfarne gynækologer ofte identificere mange former for endometriose og adenomyose ved ultralydsscanning. Scanningen spiller derfor en vigtig rolle i udredningen.

En sund livmoder

Det er dog vigtigt at vide, at en normal scanning ikke nødvendigvis udelukker endometriose.
Særligt mild eller overfladisk endometriose kan være svær at se på scanning.

  • Sundt væv ser ofte glat og jævnt ud
  • Endometriose kan få vævet til at se ujævnt eller fortykket ud
  • Der kan ses sammenvoksninger omkring livmoderen.
  • De små mørke cirkler i æggestokken er normale follikler med æg

Eksempel på endometriose i bughulen

Eksempel på sammenvoksninger

Scanning og undersøgelse viser ingen tegn

Jeg mistænker fortsat endometriose

Selvom der ikke ses tydelige tegn på endometriose ved undersøgelse eller scanning, kan lægen eller gynækologen fortsat have mistanke om sygdommen.

I sådanne situationer kan man arbejde ud fra en såkaldt arbejdsdiagnose. Det betyder, at vurderingen bygger på symptomer, sygehistorie og den samlede kliniske vurdering, selvom sygdommen endnu ikke er bekræftet ved objektive fund.

Mange vil derfor blive tilbudt hormonel behandling som næste skridt.

Formålet er både at lindre symptomer og vurdere, hvordan kroppen reagerer på behandlingen.

Hvornår bruges MR-scanning?

MR scanning bruges ikke rutinemæssigt som første undersøgelse ved mistanke om endometriose eller adenomyose. Den vigtigste del af udredningen er som regel samtale, gynækologisk undersøgelse og ultralydsscanning.

I nogle tilfælde kan der dog være behov for en MR scanning for at få et mere detaljeret billede af sygdommens placering og udbredelse.

MR scanning bruges især ved mistanke om dybt infiltrerende endometriose. Det vil sige endometriose, som vokser ned i vævet eller påvirker organer som tarm, blære eller urinledere. Scanningen kan hjælpe med at vise, hvor omfattende sygdommen er, og om der er sammenvoksninger eller påvirkning af de omkringliggende organer.

MR scanning anvendes også ofte som led i planlægning af operation, så lægerne på forhånd kan vurdere sygdommens udbredelse bedst muligt.

Det er vigtigt at vide, at en normal MR scanning ikke nødvendigvis udelukker endometriose.
Små eller overfladiske endometrioseforandringer kan stadig være vanskelige at se på scanning.

Hvornår bliver operation nødvendig?

For nogle med endometriose eller adenomyose kan operation blive en del af behandlingen. Det er dog vigtigt at vide, at operation ikke er nødvendig for alle, og at mange kan hjælpes med medicinsk behandling eller anden symptomlindring.

I dag kræver det heller ikke altid en kikkertoperation at få stillet diagnosen endometriose.
Man kan i mange tilfælde identificere sygdommen uden operation, særligt når undersøgelserne udføres af gynækologer med erfaring inden for endometriose.

Ved endometriose bruges operation især, hvis der er mistanke om dybt infiltrerende sygdom, større endometriomer på æggestokkene eller sammenvoksninger, som giver betydelige smerter eller påvirker organernes funktion.

Operation kan også overvejes ved:

  • Vedvarende smerter trods behandling
  • Mistanke om påvirkning af tarm, blære eller urinledere
  • Store cyster på æggestokkene
  • Fertilitetsproblemer

De fleste operationer for endometriose udføres som kikkertoperation, også kaldet laparoskopi. Her opererer kirurgen gennem små åbninger i maven med et kamera og specialinstrumenter.

Under operationen forsøger man at fjerne eller løsne endometriosevæv og sammenvoksninger så skånsomt som muligt. Formålet er at mindske smerter, forbedre organernes bevægelighed og i nogle tilfælde forbedre fertiliteten.

Det er samtidig vigtigt at vide, at operation ikke altid er den bedste løsning. Hos nogle kan risikoen ved operation være større end den forventede gevinst. Det gælder især ved gentagne operationer eller sygdom tæt på vigtige organer som tarm, blære og urinledere.

Al kirurgi i bughulen kan danne nyt arvæv og nye sammenvoksninger. Hos nogle patienter kan operation derfor i sig selv føre til nye smerter eller komplikationer. Ved operation på æggestokkene kan der også være risiko for at påvirke ægreserven og fertiliteten.

Derfor vurderes behovet for operation altid individuelt ud fra symptomer, scanninger, fertilitetsønske, sygdommens placering og tidligere behandlinger.

Ved adenomyose er operation mere kompliceret, fordi sygdommen sidder inde i livmoderens muskelvæg. Derfor behandles adenomyose ofte først med hormonel behandling. I svære tilfælde kan nogle få tilbudt operation, og for enkelte kan fjernelse af livmoderen blive en mulighed, hvis andre behandlinger ikke hjælper og man ikke ønsker graviditet.

Det er vigtigt at vide, at operation ikke altid fjerner sygdommen permanent. Hos nogle kan symptomer eller endometriose komme tilbage over tid. Derfor vil behandling og opfølgning ofte være individuelt tilpasset den enkelte patients symptomer, ønsker og livssituation.

Hvornår henvises man til specialiseret center?

Nogle patienter kan udredes og behandles hos egen gynækolog eller på en almindelig gynækologisk afdeling, mens andre har behov for vurdering på et specialiseret center med særlig erfaring inden for endometriose og adenomyose.

Henvisning til et specialiseret center sker typisk, når sygdommen vurderes at være mere kompleks, eller hvis der er behov for behandling, som kræver flere specialer.

Det kan blandt andet være ved:

  • Mistanke om dybt infiltrerende endometriose
  • Endometriose tæt på tarm, blære eller urinledere
  • Svære eller vedvarende smerter
  • Behov for avanceret kirurgi

På de specialiserede centre arbejder gynækologer ofte tæt sammen med andre specialer som tarmkirurger, urologer, fertilitetslæger, smertespecialister og radiologer med særlig erfaring i endometriose.

Landsdelsfunktioner for endometriose i Danmark

I Danmark findes der to specialiserede centre med landsdelsfunktion for behandling af svær og kompleks endometriose. Her vurderes og behandles patienter med mere udbredt sygdom eller behov for avanceret kirurgi og tværfaglig behandling.

Henvisning til landsdelsfunktion sker som regel via gynækolog eller sygehusafdeling, når sygdommen vurderes at kræve specialiseret udredning eller behandling.

  • Rigshospitalet
  • Aarhus Universitetshospital

I Endometriose Fællesskabet er vores råd at søge læge, hvis man ikke kan passe sin skole/job og sociale aktiviteter på almindelig dosis af håndkøbsmedicin. Vi rådgiver gerne om dette i vores telefonrådgivning, hvis du er i tvivl eller har brug for at tage en snak om dit konkrete tilfælde. 

Det er personer, der selv har endometriose, adenomyose eller dysmenoré, som bemander telefonen - og som har mange års erfaring i at håndtere livet med endometriose, adenomyose eller dysmenoré

Bestil rådgivning her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få viden, støtte og indsigt om endometriose, adenomyose, dysmenoré og menstruation. 

Vælg de nyhedsbreve, der passer til dig, din situation og dine interesser

Månedligt nyhedsbrev
For dig der vil følge med i ny viden, aktuelle emner, arrangementer og nyt fra Endometriose Fællesskabet og vores omverden.

Forældre
For dig der er forælder til et barn eller en ung med menstruationssmerter eller andre cykliske udfordringer.

Arbejdslivet
For dig der ønsker viden om sundhed, trivsel og vilkår på arbejdspladsen. Henvender sig til medarbejdere, ledere og andre aktører i arbejdslivet.

Du modtager kun de nyhedsbreve, du vælger, og kan altid afmelde dig igen. Hvis du allerede er tilmeldt et nyhedsbrev og ønsker at tilmelde dig flere, skal du huske også at vælge det eller de nyhedsbreve, du allerede modtager, så du fortsat får dem.

Udfyld formularen herunder og vælg det nyhedsbrev, der passer til dig, din situation og dine interesser

Vi kunne ikke tilmelde dig nyhedsbrev, prøv venligst igen.
Tak for din tilmelding. Vi har sendt dig en mail med et bekræftelseslink.