Giv en donation
Din donation støtter rådgivning, oplysning og kampen for bedre behandling og forskning.
I Danmark lever op mod 250.000 med endometriose og endnu flere med adenomyose eller dysmenoré.
Mange oplever år med smerter før diagnose, det kan påvirke ens fertilitet og mange oplever at stå alene.
Vi arbejder for at ændre alt dette og meget mere.
Din donation bidrager til:
- Rådgivning til patienter og pårørende
- Oplysning om symptomer og behandling
- Fokus på arbejdsliv og rettigheder
- Fokus på unge og deres livskvalitet
- Formidling af ny forskning
- Politisk opmærksomhed
- Udvikling af støttende tilbud
Med din støtte kan vi hjælpe tidligere, nå flere og skabe varige forbedringer for piger og kvinder med endometriose. Hver donation gør en reel forskel.
Din støtte gør en forskel
Hos Endometriose Fællesskabet arbejder vi hver dag for bedre behandling, mere forskning og større forståelse for kvinder med endometriose, adenomyose, dysmenoré og menstruationssmerter.
Når du giver en donation, er du med til at styrke vores rådgivning, oplysning, vejledning og politiske arbejde.
Din donation går ubeskåret til vores arbejde.
Du er med til at sikre, at vi fortsat kan støtte patienter og pårørende, udbrede evidensbaseret viden og arbejde for bedre vilkår i sundhedsvæsenet og på arbejdsmarkedet.
Læs mere herunder om hvordan du kan støtte og opnå fradrag for din donation
Hvordan støtter du?
Du kan støtte på to måder
Fast månedlig donation
Opret en fast månedlig donation via MobilePay og vær med til at sikre vores arbejde på lang sigt.
Faste månedlige bidrag giver os mulighed for at arbejde langsigtet og sikre hjælp året rundt til dem, der har brug for det mest.
Enkelt donation
Giv et valgfrit beløb, når det passer dig. Hver krone gør en forskel og bidrager direkte til vores arbejde.
Alternativer
Ønsker du at donere på anden vis end via MobilePay, f.eks. via faktura eller kontooverførsel, er du velkommen til at kontakte os via vores kontaktformular.
Få skattefradrag for donation
Når du donerer til Endometriose Fællesskabet, kan du få skattefradrag, da vi er godkendt af Skattestyrelsen. Fradragets værdi er cirka 26 procent.
Det betyder, at din støtte reelt koster mindre, end du giver.
Du kan få fradrag for op til 20.000 kr. i 2026 og 19.000 kr. i 2025.
Du får automatisk fradraget, hvis du tilføjer det i Mobilepay.
Hvert år i januar modtager du en notifikation i MobilePay appen, hvor du kan vælge, hvilke donationer du ønsker indberettet til skat.
Bemærk, at der ikke gives fradrag for kontingenter eller varekøb.
Eksempel
Giver du 20 kr. om måneden, er din reelle udgift cirka 15 kr. efter skattefradrag.
Giver du 100 kr. om måneden, er din reelle udgift cirka 74 kr. efter skattefradrag.
Det præcise fradrag afhænger af din skatteprocent.
Har du lyst til at støtte Endometriose Fællesskabet?
Gør en forskel på din egen måde
Måske lever du selv med endometriose, adenomyose eller dysmenoré. Måske er det en ven, et familiemedlem eller en kollega, der er berørt. Eller måske ønsker du bare at gøre en forskel for en sag, der betyder noget for dig.
Uanset hvad der motiverer dig, er vi utrolig glade for, at du har lyst til at støtte vores arbejde.
Du behøver ikke planlægge et stort arrangement. Nogle af de bedste idéer starter i det små, og alle bidrag er med til at skabe større opmærksomhed, mere viden og bedre støtte til dem, der lever med endometriose, adenomyose eller dysmenoré.
Bliv erhvervssponsor
- tag et aktivt samfundsansvar for kvinders arbejdsliv
Som erhvervssponsor hos Endometriose Fællesskabet er I med til at tage et konkret socialt ansvar og støtte arbejdet for kortere diagnosetid og bedre livsvilkår for mennesker med endometriose.
🙌 Du gør en forskel
Din støtte giver håb, viden og fællesskab til kvinder, der hver dag lever med smerter, træthed, fertilitetsproblemer og usikkerhed.