Vejen til den rette behandling

Mange tror, at vejen slutter, når udredningen er færdig. For personer med endometriose eller adenomyose er det ofte først her, behandlingsforløbet begynder.

Der findes ikke én behandling, som virker for alle.

Endometriose og adenomyose kan vise sig meget forskelligt fra person til person, og derfor handler behandlingen ofte om at finde den løsning, der passer bedst til den enkeltes symptomer, ønsker og livssituation.

Nogle oplever god effekt af den første behandling, mens andre må prøve flere forskellige muligheder, før de finder den rette løsning.

Når undersøgelserne ikke giver et klart svar

Mange bliver overraskede, når en gynækolog fortæller, at der ikke kan ses tydelige tegn på endometriose ved undersøgelse eller scanning.

Det er vigtigt at vide, at en normal scanning ikke nødvendigvis udelukker endometriose. Særligt mindre eller overfladiske forandringer kan være vanskelige at se, selv med moderne billeddiagnostik.

Derfor vurderer lægen ikke kun resultaterne af scanninger og undersøgelser. Symptomer, sygehistorie og hvordan generne påvirker hverdagen, indgår også i den samlede vurdering.

I nogle tilfælde kan en gynækolog derfor foreslå hormonel behandling, selvom der ikke er fundet sikre tegn på endometriose ved scanning.

Hvorfor tilbydes hormonbehandling?

Hormonel behandling bruges ofte som første behandling ved mistanke om endometriose eller adenomyose. Formålet er at dæmpe sygdomsaktiviteten ved at reducere eller stoppe menstruationscyklussen og dermed mindske blødninger og inflammation.

Behandlingen kan blandt andet være:

  • Hormonspiral
  • P piller
  • Minipiller
  • Andre hormonelle behandlinger

For nogle patienter kan effekten af behandlingen også bidrage til den samlede vurdering af sygdomsbilledet. Det betyder ikke, at behandlingen bruges som en egentlig test for endometriose, men at lægen kan bruge både symptomer, undersøgelser og respons på behandling som en del af den samlede vurdering.

Det handler om at finde den behandling, der passer til dig

Målet med behandlingen er ikke at fjerne sygdommen, men at mindske symptomerne og forbedre livskvaliteten.

For nogle er hormonel behandling tilstrækkelig. Andre kan have behov for smertelindring, fysioterapi eller operation. Nogle vil have gavn af flere behandlinger samtidig.

Behandlingen tilpasses derfor løbende ud fra:

  • Symptomer
  • Alder og livssituation
  • Ønske om graviditet
  • Tidligere behandlinger
  • Effekt og bivirkninger

Når første behandling ikke virker

Det er ikke unormalt, at den første behandling ikke giver den ønskede effekt.

Manglende effekt betyder ikke nødvendigvis, at symptomerne ikke er reelle, eller at der ikke kan være tale om endometriose eller adenomyose. Det kan betyde, at der er behov for at justere behandlingen, prøve en anden løsning eller få foretaget yderligere vurderinger.

For nogle bliver vejen til den rette behandling derfor en proces, hvor man sammen med sin gynækolog gradvist finder frem til den løsning, der giver bedst mulig lindring.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få viden, støtte og indsigt om endometriose, adenomyose, dysmenoré og menstruation. 

Vælg de nyhedsbreve, der passer til dig, din situation og dine interesser

Månedligt nyhedsbrev
For dig der vil følge med i ny viden, aktuelle emner, arrangementer og nyt fra Endometriose Fællesskabet og vores omverden.

Forældre
For dig der er forælder til et barn eller en ung med menstruationssmerter eller andre cykliske udfordringer.

Arbejdslivet
For dig der ønsker viden om sundhed, trivsel og vilkår på arbejdspladsen. Henvender sig til medarbejdere, ledere og andre aktører i arbejdslivet.

Du modtager kun de nyhedsbreve, du vælger, og kan altid afmelde dig igen. Hvis du allerede er tilmeldt et nyhedsbrev og ønsker at tilmelde dig flere, skal du huske også at vælge det eller de nyhedsbreve, du allerede modtager, så du fortsat får dem.

Udfyld formularen herunder og vælg det nyhedsbrev, der passer til dig, din situation og dine interesser

Vi kunne ikke tilmelde dig nyhedsbrev, prøv venligst igen.
Tak for din tilmelding. Vi har sendt dig en mail med et bekræftelseslink.