Nyhed

Spørgeskema om unge, menstruation og menstruationssmerter

Ny undersøgelse skal give viden om unge og menstruationssmerter

Endometriose Fællesskabet gennemfører i foråret 2026 en spørgeskemaundersøgelse om unge, menstruation og menstruationssmerter. Undersøgelsen er en del af vidensprojektet Viden om unge og menstruation og gennemføres med støtte fra Helsefonden og Aase og Ejner Danielsens Fond.

Formålet er at skabe mere viden om, hvordan unge oplever menstruation og menstruationssmerter. Vi ønsker at blive klogere på, hvilke udfordringer unge møder i deres hverdag, og hvilken viden, støtte og information de savner.

Undersøgelsen henvender sig til piger og unge kvinder i alderen 15 til 22 år og tager cirka 8 til 10 minutter at besvare

Derfor er din deltagelse vigtig

Alt for mange unge lever med smerter, som de ikke bør stå alene med. Ved at deltage er du med til at skabe ny viden, som kan forbedre støtte, rådgivning og indsatser målrettet unge.

Besvarelsen er anonym, og der indsamles ikke personhenførbare oplysninger. Alle svar behandles fortroligt og anvendes udelukkende i en samlet analyse, der udgives i en rapport i november 2026

Vi opfordrer også skoler, uddannelser og fagpersoner til at dele undersøgelsen med relevante elever. Sammen kan vi sikre, at flere stemmer bliver hørt.

Der er udarbejdet et informationsbrev til deltagere og pårørende, som kan deles sammen med spørgeskemaet. Informationsbrevet beskriver formål, deltagelse og brug af data.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte os.

Ønsker du at modtage den færdige rapport, kan du skrive til trine@foren.dk