Vil du være med til at gøre en forskel for patienter med endometriose?
Vil du være med i klinisk brugerråd for endometriose på OUH?
Vil du være med til at udvikle Gynækologisk Afdeling, og har du lyst til at dele dine erfaringer og gode ideer?
Så har du nu mulighed for at blive medlem af det kliniske brugerråd på Gynækologisk Afdeling D på OUH.
OUH ønsker at styrke det brugerorienterede perspektiv i forskning, kvalitets og udviklingstiltag på Gynækologisk Afdeling D. Derfor søger afdelingen patienter og pårørende til det kliniske brugerråd for patienter med endometriose.
Dine erfaringer kan være værdifulde. Som patient eller pårørende har du et perspektiv på mødet med sygdommen og sundhedsvæsenet, som kan bidrage til afdelingens arbejde og være med til at gøre en forskel for andre patienter med endometriose.
Det kliniske brugerråd består af flere patienter, pårørende og fagpersoner. Brugerrådet skal afspejle patienter, som behandles på afdelingen. Derfor søger OUH patienter og pårørende med forskellig baggrund, både i forhold til alder, køn og etnicitet.
Du behøver altså ikke have en bestemt baggrund eller særlig faglig viden for at kunne bidrage. Det vigtige er dine erfaringer, dine perspektiver og din lyst til at dele dine gode ideer.
Praktisk information
Brugerrådet mødes to gange årligt med mulighed for virtuel deltagelse. Møderne vil være af cirka to timers varighed, og der kan forventes at være behov for forberedelse.
Derudover har du mulighed for at deltage i ad hoc opgaver som for eksempel udarbejdelse af pjecer og informationsmateriale samt bidrage med ideer til fremtidige udviklingsprojekter.
Værd at vide
Al korrespondance foregår primært via e mail.
Du vil få dækket dine transportudgifter til og fra møderne. Der gives ikke kompensation for tabt arbejdsfortjeneste eller vederlag.
Din deltagelse i det kliniske brugerråd vil ikke få indflydelse på den behandling, du eller din pårørende modtager på Gynækologisk Afdeling.
Har du lyst til at bruge dine egne erfaringer til at bidrage til udviklingen af området, håber vi, at du vil overveje at blive en del af brugerrådet.
Hvis du vil vide mere eller gerne vil være med, så kontakt:
Udviklingssygeplejerske Louise Rosenlund Andersen
Mail: louise.andersen3@rsyd.dk
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få viden, støtte og indsigt om endometriose, adenomyose, dysmenoré og menstruation.
Vælg de nyhedsbreve, der passer til dig, din situation og dine interesser
Månedligt nyhedsbrev
For dig der vil følge med i ny viden, aktuelle emner, arrangementer og nyt fra Endometriose Fællesskabet og vores omverden.
Forældre
For dig der er forælder til et barn eller en ung med menstruationssmerter eller andre cykliske udfordringer.
Arbejdslivet
For dig der ønsker viden om sundhed, trivsel og vilkår på arbejdspladsen. Henvender sig til medarbejdere, ledere og andre aktører i arbejdslivet.
Du modtager kun de nyhedsbreve, du vælger, og kan altid afmelde dig igen. Hvis du allerede er tilmeldt et nyhedsbrev og ønsker at tilmelde dig flere, skal du huske også at vælge det eller de nyhedsbreve, du allerede modtager, så du fortsat får dem.
Udfyld formularen herunder og vælg det nyhedsbrev, der passer til dig, din situation og dine interesser