Få indsigt i dine smerter og din energi
Vi har lavet en smertedagbog, som du kan bruge til at opdage mønstre i din hverdag.
Når man lever med smerter, kan symptomerne variere meget fra dag til dag.
Det kan derfor være svært at huske og skabe overblik.
Hvad kan smertedagbogen hjælpe med
Ved at skrive ned løbende kan du:
- Få øje på mønstre i dine smerter og din energi
- Blive klogere på, hvad der påvirker din hverdag
- Få et bedre grundlag for dialog med sundhedsfaglige
Dagbogen er netop lavet til at give indsigt i din hverdag over tid
Sådan udfylder du dagbogen
Du kan udfylde dagbogen én gang om dagen. Det tager kun få minutter
Du noterer blandt andet:
Smerter
Vurder din smerte på en skala fra 1 til 10
1 er lavest, og 10 er uholdbart
Energi
Vurder dit energiniveau og dagens balance
Har energien været stabil eller ustabil
Søvn
Skriv hvor mange timer du har sovet og hvordan kvaliteten har været
Blødning
Angiv hvis det er relevant for dig
Belastninger
Notér hvis der har været noget særligt, der har påvirket din dag
Det kan være aktiviteter, ændringer eller fx motion
Smertestillende
Skriv hvis du har taget medicin
Har du taget din vanlige dosis eller haft behov for ekstra
Dagbogen er bygget op, så du hurtigt kan sætte krydser og skrive korte noter
Hvis du ikke printer dagbogen
Du kan også bruge et almindeligt stykke papir, en kalender eller en notesbog
Skriv f.eks.:
- Dato
- Smerte fra 1 til 10
- Energi fra 0 til 2
- Søvn, timer og kvalitet
- Blødning fra plet til kraftig
- Belastninger
- Eventuel medicin
Efter nogle dage eller uger
Når du har udfyldt dagbogen i en periode, kan du begynde at se sammenhænge
På sidste side kan du reflektere over:
- Hvornår dine smerter var værst
- Hvad der påvirkede din energi
- Hvordan din søvn hang sammen med dine symptomer
- Hvilke belastninger påvirkede dig
- Om der er noget, du vil forandre
Det kan give et bedre overblik over din situation og hjælpe dig videre
Du kan også bruge det som støtte ved samtaler med sundhedsfaglige
Du er velkommen til at række ud
Hvis du har brug for sparring eller har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte vores rådgivning
Vi sidder klar til at lytte og guide dig videre
Et godt liv med Endometriose – gennem kost, motion og mindfulness
Dette er en komplet guide til, hvordan man kan leve et godt liv med endometriose.
Bogen klæder dig på til at blive ambassadør i dit eget liv, så du kan tage hånd om behandlingen af din endometriose.
Bliv klogere på, hvad den kroniske underlivssygdom endometriose er, hvordan den diagnosticeres og behandles.
Og mindst lige så vigtigt, hvad du selv kan gøre for at håndtere nogle af de udfordringer, livet som endometriosepatient kan medføre.
”Et godt liv med endometriose gennem kost, motion og mindfulness” 2. udgave er udkommet som E-Bog.
E-bogen
E-bogen kan købes via Saxo
Pris: kr. 79,95
Fysisk udgave
Ønsker du en fysisk udgave af bogen, kan du udfylde formularen her under.
Du vil efterfølgende blive kontaktet om alt det praktiske via e-mail.
Husk at holde øje med din indbakke og evt. spamindbakke.
Pris: kr. 200,-
MEDLEMSFORDEL: 50% i rabat
Bestillingsformular til køb af den fysiske udgave af "Et godt liv med endometriose"