Fascier, arvæv og vejrtrækning
Hvad er fascier egentlig, og hvilken betydning kan arvæv og adhærencer have, når du lever med endometriose eller adenomyose?
Fascier er en del af kroppens bindevæv og findes overalt i kroppen. De omgiver og forbinder blandt andet muskler, organer, nerver og blodkar og har betydning for, hvordan kroppens væv kan bevæge sig i forhold til hinanden.
Når kroppen danner arvæv
Efter en operation går kroppen i gang med at reparere det væv, der er blevet påvirket. Arvæv er derfor en naturlig del af kroppens heling.
Det synlige ar på huden fortæller dog ikke nødvendigvis, hvad der foregår længere inde i kroppen. Og arvæv er heller ikke automatisk lig med smerter. Nogle oplever smerter eller en følelse af stramhed, mens andre mærker meget lidt.
Hvad har vejrtrækningen med det at gøre?
Når diafragma bevæger sig under vejrtrækningen, skaber det samtidig bevægelse og ændringer i trykket omkring blandt andet brystkassen, bugvæggen og bækkenbunden.
Derfor kan vejrtrækningen være ét blandt flere redskaber, når man arbejder med bevægelse og kropsfunktion. Men man kan ikke trække vejret arvæv eller sammenvoksninger væk.
Hvad med fertilitet?
I podcasten kommer vi også kort omkring fertilitet. Fertilitet afhænger af mange forskellige faktorer, og derfor skal man være varsom med påstande om, at bestemte øvelser, behandling af fascier eller vejrtrækning i sig selv kan forbedre fertiliteten.
Vi taler om, hvorfor vejrtrækningen højst skal ses som en lille brik i et langt større og komplekst billede.
Lyt med og få hele forklaringen
I tredje afsnit af vores serie om vejrtrækning taler Cecilie med autoriseret fysioterapeut og vejrtrækningsterapeut Emma Bjørn Wiwe om fascier, arvæv, adhærencer og bevægelse.
Du får også forklaringen på, hvorfor arvæv ikke nødvendigvis giver smerter, hvordan vejrtrækningen kommer ind i billedet, og hvad man skal være opmærksom på, når fascier og vejrtrækning kobles sammen med fertilitet.
Lyt til episode 3 og få hele samtalen med.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få viden, støtte og indsigt om endometriose, adenomyose, dysmenoré og menstruation.
Vælg de nyhedsbreve, der passer til dig, din situation og dine interesser
Månedligt nyhedsbrev
For dig der vil følge med i ny viden, aktuelle emner, arrangementer og nyt fra Endometriose Fællesskabet og vores omverden.
Forældre
For dig der er forælder til et barn eller en ung med menstruationssmerter eller andre cykliske udfordringer.
Arbejdslivet
For dig der ønsker viden om sundhed, trivsel og vilkår på arbejdspladsen. Henvender sig til medarbejdere, ledere og andre aktører i arbejdslivet.
Du modtager kun de nyhedsbreve, du vælger, og kan altid afmelde dig igen. Hvis du allerede er tilmeldt et nyhedsbrev og ønsker at tilmelde dig flere, skal du huske også at vælge det eller de nyhedsbreve, du allerede modtager, så du fortsat får dem.
Udfyld formularen herunder og vælg det nyhedsbrev, der passer til dig, din situation og dine interesser