Samtalecafé
Fællesskab og gode samtaler
Har du endometriose, adenomyose, dysmenoré eller smertefulde menstruationer – eller kender du én, der har?
Så er du velkommen i Endometriose Fællesskabets samtalecafé.
Samtalecaféen er et trygt og uformelt fællesskab, hvor du kan møde andre, som har erfaringer med nogle af de samme udfordringer som dig. Her er der plads til både at dele oplevelser, udveksle erfaringer, stille spørgsmål og få ny viden gennem samtalen med andre.
Du er velkommen, uanset om du har lyst til at dele din egen historie eller foretrækker at lytte. Mange oplever, at det giver tryghed at møde andre, som forstår de tanker, spørgsmål og erfaringer, der kan følge med sygdom eller tilbagevendende menstruationssmerter.
Alt, hvad der deles i gruppen, behandles fortroligt.
Samtalecaféen er ikke individuel rådgivning. Samtalerne foregår i fællesskabet, hvor vi lærer af hinandens erfaringer og støtter hinanden gennem dialog og erfaringsudveksling.
Du behøver ikke være medlem af Endometriose Fællesskabet for at deltage. Du er også velkommen til at tage en søster, mor, veninde eller anden pårørende med.
Samtalecafé flere steder i Danmark
Vi tilbyder i øjeblikket samtalecafé i Aalborg og arbejder på at udbrede tilbuddet til flere steder i landet.
Samtalecafé i Aarhus er på vej. Du kan allerede nu registrere din interesse og få besked, når vi åbner for tilmelding.
Bor du et andet sted i landet og kunne du være interesseret i en lokal samtalecafé, hører vi også meget gerne fra dig. Din interesse hjælper os med at udvikle nye fællesskaber rundt om i Danmark.
Har du spørgsmål eller kommentarer til en tilmelding, kan du sende en e-mail til bettina@foren.dk.
Planlagte møder:
Aalborg tirsdag d. 11. august kl. 16-17:30
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få viden, støtte og indsigt om endometriose, adenomyose, dysmenoré og menstruation.
Vælg de nyhedsbreve, der passer til dig, din situation og dine interesser
Månedligt nyhedsbrev
For dig der vil følge med i ny viden, aktuelle emner, arrangementer og nyt fra Endometriose Fællesskabet og vores omverden.
Forældre
For dig der er forælder til et barn eller en ung med menstruationssmerter eller andre cykliske udfordringer.
Arbejdslivet
For dig der ønsker viden om sundhed, trivsel og vilkår på arbejdspladsen. Henvender sig til medarbejdere, ledere og andre aktører i arbejdslivet.
Du modtager kun de nyhedsbreve, du vælger, og kan altid afmelde dig igen. Hvis du allerede er tilmeldt et nyhedsbrev og ønsker at tilmelde dig flere, skal du huske også at vælge det eller de nyhedsbreve, du allerede modtager, så du fortsat får dem.
Udfyld formularen herunder og vælg det nyhedsbrev, der passer til dig, din situation og dine interesser