Sygemelding før og under fertilitetsbehandling?

Spørgsmål:

Jeg er en “pige” på 35 år og har endometriose. Min samlever og jeg har i 3 år arbejdet på at opnå graviditet, uden held. Vi er tilknyttet Fertilitets Klinikken i skive og er meget glade for at komme der og vi føler vi bliver hørt. Vi har brugt 2 forsøg ved reagensglasmetoden, for nr 2 forsøg, ikke tæller som forsøg, da jeg ingen æg havde. Jeg har 3 Lapraskopi operationer bag mig og 1 hystroskopi. Jeg er blevet tilknyttet Skejby sygehus, hvor jeg for 3 uger siden fik lavet den sidste lapraskopi, hvor de fjernede venstre æggeleder, samt en masse sammenvoksninger af endo. Efter den omgang har jeg været sygemeldt i 14 dage og har nu en uges ferie. Hvilket har gjort mig godt rent psykisk. Ligeledes taler jeg med en psykolog i forhold til vores barnløshed og om alle de ting jeg har været igennem i forhold til operationer og behandling.Ligeledes er jeg i fuld gang med at ændre min kost og lever, syntes jeg, meget sundt og følger de råd der er omkring endo-kost. Her kommer mit spørgsmål:

Jeg kan mærke at min sygemelding og min ferie gør mig godt rent kropsligt.. men min krop være stresset oven på alt det jeg har gennemgået, for det har virkelig været hårdt både fysisk og psykisk.??
Og er det muligt at blive sygemeldt op til og evt imens jeg begynder den næste fertilitets behandling i næste måned?
Hvis ja, kan det komme til at have nogle konsekvenser for os i forhold til en evt adoption, hvis vores forsøg ikke lykkedes?
Jeg arbejder som social pædagog i et rådgivningscenter for unge. Disse unge er i gråzonen af kriminalitet,misbrug,nogle har stofpsykoser, samt meget socialt belastede. Jeg elsker mit arbejde, men kan også mærke at det til tider stresser mig, hvilket jeg tror der godt kan have en påvirkning på min fertilitetsbehandling, da min krop i den periode er på ekstra arbejde.

Svar:

Selvfølgelig har det gjort dig godt psykisk og fysisk at være hjemme i en periode. Det lyder som om at du gør en del for at være god ved dig selv, fortsæt med det.

Det du/ i har været og fortsat er igennem er en stor belastning både fysisk og psykisk, de to ting hænger meget tæt sammen og påvirker hinanden. Bliver man fysisk syg og presset ift. operationer og barnløshedsproblematik, vil man naturligt blive stresset, det er kroppens og sindets måde at fortælle dig at nu er det ved at være nok for mig og hvis du ikke vil slappe af, skal jeg nok få dig til det!

Nu ved jeg jo ikke hvor længe du tænker du skal være sygemeldt?

Hvorvidt du kan blive sygemeldt er en lægelig vurdering, hvis din læge mener at du er meget stresset i denne situation er det meget muligt du kan sygemeldes. Herudover er der kommet et nyt aspekt ind. Der er kommet nye sygemeldingsregler, som betyder at arbejdsgiver skal kalde dig til samtale senest 4 uger efter du er blevet sygemeldt og igen senest 8 uger efter, du har pligt til at møde op til disse samtaler.

Herudover er sygedagpengeloven strammet op, så du højst sandsynligt efter 8 uger hjemme, skal ud i en form for aktivitet 10 timer pr. uge( fx-motionstilbud og lignende), da kommunen ellers ikke får refusion til dine sygedagpenge fra staten.

Der er også den mulighed at arbejdsgiver kan aftale med dig, at du kan deltidssygemeldes, at dine arbejdsopgaver skal lægges om, så de matcher dine skånebehov i perioden osv., har du nogen idé om hvordan din arbejdsplads forholder sig til det? Og ville det være nok? Ligeledes kan det være at arbejdsgiver ønsker at i udarbejder en såkaldt mulighedserklæring, hvor aftalen beskrives på side 1 og man på side 2 får lægen til at godkende.

Uanset hvad synes jeg du skal tænke over dine muligheder og drøfte det som føles rigtigt for dig med egen læge, evt. sygehuset og din arbejdsgiver.

Dit sidste spørgsmål vedr. muligheden for senere at adoptere, hvis man tidligere har været sygemeldt grundet stressende påvirkninger i en periode, kan du være rolig. Der er på ingen måde grundlag for at vurdere at du skulle være direkte psykisk syg eller uden forældreevne ud fra det beskrevne, på mig fremstår du som en fornuftig og stærk pige, som gør hvad hun kan for at lette, en svær situation og man må vel også formode at adoptionsmyndighederne er vant til at folk har været påvirket af de hårde forløb de oftest har været igennem inden beslutningen om at ansøge om adoption tages.

Held og lykke med det hele:-)

Med venlig hilsen
Katrine Porsmose
Socialrådgiver