Graviditet og endometriose

Spørgsmål:

Først lidt forhistorie:
Fik lavet keglesnit i 2009 grundet svære celleforandringer. Har ikke haft problemer med celleforandringer siden.
Blev i 2015, i forbindelse med fertilitetsbehandling, endelig diagnostiseret med svær endometriose efter adskillige år med store smerter ved både menstruation og ægløsning samt barnløshed.
Var, som så mange andre med endometriose, blevet undersøgt flere gange uden at man havde fundet årsagen. Jeg blev opereret herfor umiddelbart efter i april 2015 på OUH. Det lykkedes lægerne at fjerne det meste, dog var der noget som sad for tæt på blæren, som de ikke turde pille ved.
Efter operationen fortsatte jeg i fertilitetsbehandling og blev gravid forholdsvist hurtigt derefter ved IVF-behandling. Vores søn kom til verden i juni 2016.

Jeg måtte desværre sygemeldes i 5. måned af graviditeten grundet rigtig mange og store plukveer.
Jeg arbejder som organist og bruger derfor hele tiden mellemgulvet til at holde balancen, når jeg sidder på orgelbænken og har arme og ben i gang på samme tid. Plukveerne kom både når jeg spillede, men også ved alt mulig anden “aktivitet” (gåtur, at bukke sig, osv. helt alm. dagligdags ting).
Så jeg blev rådet til en sygemelding, hvilket jeg tog til efterretning.

Selve fødslen var lang og svær! Jeg gik ti dage over tid, og da den endelig gik i gang, kom veerne regelmæssigt helt fra start (5-7 min. mellemrum) og det fortsatte uafbrudt i de 33 timer fødslen stod på. Jeg havde store problemer med udvidelsesfasen – det var somom, det bare ikke ville give sig. Fik på et tidspunkt vedrop for at prøve at fremskynde processen lidt, men det resulterede blot i vestorm.
Vores lille søn blev mere og mere påvirket efterhånden som det trak i langdrag, og jeg selv løb tør for kræfter. Man talte om kejsersnit (jeg kan ikke rigtig selv huske det, da jeg var meget omtåget af ve-smerter og lattergas), men det blev besluttet, at jeg skulle fortsætte, hvilket jeg i dag fortryder!
Vores søn kunne ikke komme ud, blev ved med at køre frem og tilbage i bækkenet. Da det endelig lykkedes, var han helt hvid, bleg og slap og fik en meget lav Apgar Score (3 point). Heldigvis rettede han sig hurtigt, men det sad i os i lang tid efter!

Jeg mistede selv en del blod ved fødslen og var lige på nippet til at skulle have blodtransfusion, men det lykkedes dem at få blødningen stoppet. Til gengæld blev jeg ved med at bløde kraftigt i ugerne efter og måtte frem og tilbage på sygehuset mange gange, før man endelig besluttede at lave udskrabning under fuld narkose, da et stykke af moderkagen ikke var kommet med ud ved selve fødslen.
Derudover havde jeg fået trykket/klemt en nerve under selve fødslen, hvilket resulterede i, at jeg fik dropfod. Noget jeg døjede med i fem måneder efter fødslen og rendte til diverse undersøgelser for, og man kunne ikke sige noget om, hvornår det ville gå over.
I mit arbejde som organist er jeg dybt afhængig af at både arme og ben virker, som de skal. Så det lagde et temmelig hårdt psykisk pres på mig ikke at vide, hvornår og om jeg igen kunne vende tilbage til mit arbejde. Desuden gik jeg og faldt i tide og utide, da jeg ikke kunne styre min højre fod. Temmelig ubehageligt når man bærer rundt på et spædbarn og bor i et hus med trapper!
Kæmpede også meget med amningen, og fik den aldrig ordentligt op at køre, hvilket jeg tror til dels skyldes al stressen omkring udskrabning og dropfod.

Så alt i alt en ret svær førstegangsgraviditet med en traumatisk første fødsel og med en efterfølgende svær barsel grundet skade fra fødslen.

Jeg havde hormonspiral et halvt års tid imellem de to graviditeter for at prøve at holde endometriosen i ro, men fik den fjernet efter ca. et halvt år, da den sad forkert og gav mange smerter. Havde efterfølgende mange smerter især ved ægløsning hver måned.

Nu er jeg så gravid igen, og denne gang er det lykkedes helt af sig selv (prøvede i ca. trekvart år); til stor overraskelse og glæde for os!:-)
MEN mine plukveer er atter begyndt i stor stil (er 16+3 i dag) og har også haft lidt blødning og smerter i underlivet de sidste fem dage. Er netop i dag blevet scannet og undersøgt grundigt på gynækologisk afdeling på OUH. De var bange for at moderkagen enten var ved at løsne sig, eller at jeg var ved at åbne mig. Heldigvis var ingen af disse to ting i gang, men lægen der scannede mig anbefalede kraftigt, at jeg igen sygemelder mig, hvilket jeg må tage til efterretning – tør ikke andet.

Nu har jeg så nogle spørgsmål, som jeg ikke føler, der er andre end jer i Endometrioseforeningen, der kan svare på (det virker ikke som om min jordemoder ved særlig meget om det):

1. Kan det være pga. endometriosen, at mit underliv reagerer med så mange og kraftige plukveer? Jeg har læst, at man som endometriosepatient har forhøjet risiko for både for tidlig fødsel, svangerskabsforgiftning og at der er en større overvægt af svære fødsler som ender med akutte kejsersnit ved netop endo-gravide.

2. Jeg overvejer meget kraftigt og seriøst at bede om at få planlagt kejsersnit denne gang, da jeg simpelthen ikke vil ud i samme tur en gang til. Jeg ved godt, at man ikke kan sige, hvordan den næste fødsel bliver, men jeg har en forestilling om, at jeg grundet både keglesnit og endometriosen har en del arvæv i underlivet og at det måske er en af grundene til, at udvidelsesfasen var så langvarig og svær. Tænker at der nok ikke er kommet mindre arvæv efter at det hele blev “splittet lidt ad” indvendigt under sidste fødsel og sidenhen er vokset sammen igen. Jeg er også klar over, at det heller ikke er risikofrit at få kejsersnit, da det jo er en operation, man gennemgår. Hertil kommer de risici der medfølger, hvis man skulle gå hen og blive gravid igen (men dette er højst sandsynligt vores sidste barn, så det sidste er jeg ikke så nervøs for). Er der noget som taler hhv. for og imod kejsersnit ift. endometriosen???

3. Hvis man skal have foretaget kejsersnit, kan der så være en fordel i at vælge (såfremt man har mulighed for det) at blive opereret på enten Skejby eller Rigshospitalet, hvor man ved meget mere om endometriose, og hvad det indebærer af risici mv.? (tænker på, at jeg stadig har noget endometriose siddende omkring blæren, og at der sandsynligvis også har nået at blive dannet mere imellem de to graviditeter).

Jeg håber meget at høre fra jer snarest muligt (skal til fødselssamtale på sygehuset d. 22. juni, hvor vi skal tale med en jordemoder om netop muligheden for planlagt kejsersnit).

Vh. Marie

Svar:

Kære Marie

Beklager den lange ventetid på svar.

Du kommer omkring mange ting, og jeg skal forsøge at svare på dine spørgsmål, men en del af det ligger nok også uden for, hvad vi kan nå omkring i et svar her. Jeg håber dog du kan bruge dette til noget.

Spørgsmål 1:
Vi har for nylig gennemgået litteraturen omkring hvilke graviditets og fødselskomplikationer, der ses hyppigere hos kvinder med endometriose, og i grove tæk kan jeg fremhæve:

Øget risiko for tidlig fødsel.
Øget risiko for blødning under graviditet fx. pga. foranliggende moderkage (placenta praevia) og løsning (abruptio)
Øget risiko for kejsersnit (pga. af ovenstående og nok også pga. moderens ønske)

Det blev ikke fundet øget risiko for svangerskabsforgiftning, lav fødselsvægt, dødfødsel eller blødning efter fødslen.

Mange af ovenstånde graviditets og fødselskomplikationer er hyppige og jeg kan ikke efter gennemgangen af litteraturen tilskrive hele din historie endometriose. Det vigtigste er nok, at der på mange måder bliver holdt øje med dig i graviditeten og talt med dig om sidste forløb, og om de bekymringer du har. Vi kan ikke komme med forslag til et konkret kontrolforløb (det findes der ikke bevis for (evidens i litteratur) ved endometriose patienter), det må tilrettelægges efter hele din historie og de fund man finder ved dig.

Spørgsmål 2:
Der er mange faktorer, der skal tages højde for, når man vælger, om man skal føde ved planlagt kejsersnit eller stile mod normal fødsel. Du skal henvises til en snak med fødselslægerne, så du får vendt alle tankerne omkring det. Jeg vil dog sige, at det arvæv der kommer ved kejsersnit sjældent er noget problem i forhold til endometriose og eventuelle efterfølgende operationer. Der er ikke noget, der taler for eller i mod kejsersnit, når man ser generelt på kvinder med endometriose. Der må man tage udgangspunkt i hele din historie, også de faktorer, som jeg ikke kender ud fra det, du skriver her.

Spørgsmål 3:
Det er ikke muligt at vælge sygehus for at få lavet kejsersnit på Skejby eller Rigshospitalet, og jeg vil også mene, at det ikke er nødvendigt. Igen vil jeg anbefale dig, at du snakker med fødselslægerne, og så kan de evt. tage kontakt til de læger, der har været involveret i din endometriosebehandling, hvis der er i tvivl. Jeg er dog helt forstående overfor din bekymring angående komplikationer, men jeg er nu også helt rolig, hvis det er kejsersnit, du har det bedst med.

Med venlig hilsen Maja Iversen