Partiernes svar om kvinders sundhed

I forbindelse med Endometriose Awareness måned og den kommende valgkamp har Endometriose Fællesskabet stillet tre enslydende spørgsmål til alle opstillingsberettigede partier om deres prioriteringer inden for kvinders sundhed og endometriose.

Formålet er at give vælgere et faktabaseret overblik over partiernes egne prioriteringer på området.

Svarene er offentliggjort som modtaget og i samme format for alle partier.

De tre spørgsmål

1
Hvilke konkrete politiske initiativer vil I arbejde for at gennemføre i næste folketingsår for at styrke kvinders sundhed?

2
Hvilke konkrete ændringer vil I arbejde for i forhold til endometriose, herunder diagnostik, behandlingskapacitet og viden i almen praksis?

3
Hvordan vil I sikre, at der afsættes de nødvendige ressourcer til området, og på hvilket politisk niveau mener I ansvaret bør placeres?

  Parti Modtaget svar Afventer svar
A Socialdemokratiet (S) ✔️  
B Radikale Venstre (RV) ✔️  
C Det Konservative Folkeparti (KF) ✔️  
F SF - Socialistisk Folkeparti (SF) ✔️  
H Borgernes Parti (BP)  
I Liberal Alliance (LA)  
M Moderaterne (M) ✔️  
O Dansk Folkeparti (DF) ✔️  
V Venstre (V) ✔️  
Æ Danmarksdemokraterne (DD)  
Ø Enhedslisten (EL) ✔️  
Å Alternativet (ALT) ✔️  

Listen er sorteret alfabetisk efter partiets bogstav på stemmesedlen

Parti: SF - Socialistisk Folkeparti
Besvaret af: Partikontoret
Dato for modtagelse: 3. marts 2026

1 SF arbejder for at oprette efterfødselsklinikker - ligesom i København i hele landet - så man kan håndtere de fødselsskader en del oplever: Bl.a. nedsunket underliv, delte mavemuskler, bristninger og inkontinens. Konkret vil SF afsætte en ramme 150 mio. kr. årligt for at dække behovet.
2 I dag oplever mange kvinder med endometriose ofte en meget sen diagnose og meget uensartet udredning, fordi praktiserende læger mangler viden om sygdommen, samtidig med at der er få højt specialiserede endometriosecentre i Danmark. Derfor skal vi have skaffet mere viden og flere ressourcer, så vi kan sikre tidlig diagnostik, specialiseret kirurgi og helhedsorienterede patientforløb; og her håber vi at Det ny Nationale Center for Forskning i Kvinders Sundhed kan bidrage.
3 Med vedtagelsen af forskningsreserven for 2026 blev der afsat 160 mio. kr. i 2026-2029 til etablering af Nationalt Center for Forskning i Kvinders Sundhed. Dette er en god begyndelse, men der er som nævnt brug for en flerhed af indsatser på området. Udover forskning i endometriose, er der ex. brug for mere forskning i kvinders overgangsalder og som nævnt efterfødselsskader.

 

Parti: Det Konservative Folkeparti 
Besvaret af: Sundhedsordfører Per Larsen
Dato for modtagelse: 6. marts 2026

1 I Det Konservative Folkeparti ønsker vi at styrke kvinders sundhed – et område, der alt for længe har været underprioriteret. Vi vil aftabuisere emnet, så erfaringer og oplevelser kommer frem, og sætte handling bag ordene. Vi har været fortalere for en national handleplan for kvinders sundhed, som skal sikre politisk fokus, prioritering af ressourcer og bedre overblik over indsatsen på tværs af sundhedsvæsenet. Formålet er at skabe lighed i sundhed, så kvinder får den nødvendige behandling uanset alder, bopæl eller postnummer.
2 Der er et klart behov for øget opmærksomhed på endometriose. Vi ser positivt på initiativer, der klæder læger og sygeplejersker bedre på til at opdage og behandle kvindesygdomme herunder eksempelvis endometriose, så kvinder ikke først får hjælp i 40’erne for lidelser, de har haft siden teenageårene. Det er afgørende, at kvinder får bedre behandling end i dag, både for deres sundhed og for at sikre lighed i sundhedsvæsenet.
3 Vi har været med til at afsætte midler til forskning i kvindesygdomme og oprettet et Nationalt Center for Forskning i Kvinders Sundhed, som skal skabe mere viden og forbedre forebyggelse og behandling. Vi mener, at staten skal sikre, at regionerne har de nødvendige midler til at prioritere og gennemføre konkrete tiltag lokalt. Vi vil samtidig følge området nøje og vurdere, om der er behov for yderligere ressourcer, så forskning, behandling og forebyggelse når ud til de kvinder, der har brug for det.

 

Parti: Enhedslisten 
Besvaret af: Sundhedsordfører Peder Hvelplund
Dato for modtagelse: 6. marts 2026

1 Hvilke konkrete politiske initiativer vil I arbejde for at gennemføre i næste folketingsår for at styrke kvinders sundhed?
I Enhedslisten vil vi igen fremsætte forslaget om en national handleplan for kvinders sundhed. Det var der ikke politisk flertal for det, da vi fremsatte det i februar 2025, men vi må prøve igen. Formålet med en national handleplan for kvinders sundhed er at sikre politisk handling og finansiering bag det øgede fokus, der har været på kvinders sundhed gennem de seneste år blandt bl.a. politikere og i befolkningen, men som endnu ikke har ført til tilstrækkelige konkrete forandringer for de mange berørte kvinder. Det er vigtigt for Enhedslisten at vi får vekslet det stigende fokus på et centralt ulighedsspørgsmål og ligestillingsproblem til reelle forbedringer for kvinder, der fx lider af endometriose, lipødem, fødselsskader, fertilitetsproblemer eller udfordringer ifm. overgangsalderen.
2 Hvilke konkrete ændringer vil I arbejde for i forhold til endometriose, herunder diagnostik, behandlingskapacitet og viden i almen praksis?
Vi ønsker en samlet handleplan, der både indeholder fokus på hvilken forskning der mangler på et forskningsområde, som ikke tidligere er blevet prioriteret tilstrækkeligt, men også et fokus på øget kapacitet i sundhedsvæsenet og mere viden i uddannelsessystemet. I England står flere hundredetusinde kvinder nu på venteliste til gynækologiske undersøgelser fordi der ikke samtidigt med et stigende fokus på kvinders sundhed ikke er investeret tilstrækkelig i øget kapacitet. Det må og bør virkelig ikke gentage sig i Danmark. Det kræver også mere viden og undervisning af fagprofessionelle og befolkningen. Det kan f.eks. både indbefatte seksualundervisning i folkeskolen samt undervisning af nuværende og fremtidigt sundhedsfagligt personale i almen praksis og på hospitalerne.
3 Hvordan vil I sikre, at der afsættes de nødvendige ressourcer til området, og på hvilket politisk niveau mener I ansvaret bør placeres?
Der er behov for flere frie forskningsmidler end de 40 mio. kr. om året der er afsat til det nye nationale center for forskning i kvinders sundhed. Og det skal være øremærkede midler, da vi kan se at de ellers ikke går til uopdyrkede forskningsområder – det er jo hele humlen i dette ligestillingsproblem. Derudover mener vi i Enhedslisten, at det vil blive nødvendigt med prioritering af nye midler til sundhedsområdet for at sikre at vi kan udvide kapaciteten, uden at det sker på bekostning af andre sundhedsområder. Vi skal sikre, at vi ikke lader de kvinder i stikken, som pga. det øgede fokus på kvindesygdomme, møder en lukket dør eller en lang venteliste. Der skal være tilstrækkeligt med klinikker, der ved noget om kvindekroppe, endometriose, efterfødselsskader og overgangsalder.

 

Parti: Socialdemokratiet 
Besvaret af: Camilla Fabricius
Dato for modtagelse: 8. marts 2026

1 Der skal etableres et center for kvinders sundhed, hvor forskning kan organiseres, viden kan samles, og udbredes især til de praktiserende læger. Der skal også sættes mere fokus på livsfaserne, så graviditet, efterfødselsskader og overgangsalder bliver taget alvorligt og behandlet.
2 Der er brug for mere forskning, så der kan laves effektive behandlinger for endometriose, ud over kirurgi. Der ligger et stort arbejde foran os med de praktiserende læger, det er en særskilt udfordring at etablere en dialog med dem. Så kvinders sundhed bliver taget alvorligt ude i almen praksis.
3 Udgifterne til de sygdomme som i særlig grad plager kvinder løber op i 33 milliarder om året. Med så stort et potentiale, mener jeg at det er relevant med en minister med et særskilt ansvar for kvindesundhed. Indtil det sker skal der arbejdes benhårdt med problematikken, så den nye viden kan anvendes i alle dele af det danske samfund. Kvindesundhed er mere end sundhed, det er familie, det er arbejdsmarked, det er vækst og innovation

 

Parti: Radikale Venstre
Besvaret af: Maria Georgi Sloth
Dato for modtagelse: 11. marts 2026

1 1. Der skal afsættes flere midler til forskning specifikt i kvinders sundhed. De 160 mio. der er sat af til det Nationale Center for Forskning i Kvinders Sundhed er en god start – men vi er på ingen måde i mål, hvis vi skal gøre op for generationers underprioritering.

2. Når der bruges offentlige kroner til medicinsk forskning, skal der være krav om ordentlig inddragelse af kvinder – og ikke mindst om kønsopdelt data.

3. En national strategi for udbredelse af viden om kvinders sundhed og om kønsbias i den eksisterende medicinske viden – samt en plan for, hvordan vi undgår at kvinders smerter og symptomer overses og negligeres.
2 1. Der skal laves en national plan for udbredelse af viden og bedre diagnostik, så der ringer en ’alarmklokke’, når piger og kvinder fx første gang går til deres læge med voldsomme menstruationssmerter – der må ikke længere gå årevis, fra man første gang kontakter en læge med problemet til man få en diagnose.

2. Der skal flere ressourcer til specialafdelingerne, så ventetiden på behandling kan komme markant ned.

3. Som en del af forskningen i kvindesundhed, skal der forskes meget mere i endometriose, adenomyose og dysmenoré. Det er vildt, at vi ikke har bedre viden og behandling til rådighed for noget der rammer så mange mennesker og kan være voldsomt invaliderende.
3 1. Ressourcerne skal findes på Christiansborg – og det er jo i virkeligheden ikke en udgift på sigt, men en investering som vil spare samfundet for utroligt mange penge i tabt arbejdskraft, hvis kvinder som i dag lider af invaliderende smerter, får højnet deres livskvalitet – og dermed mulighed for at gå på arbejde.

2. Jeg tror de bedste løsninger findes i et samarbejde mellem det nationale og det regionale politiske niveau. Flere regioner er allerede begyndt at rykke på denne dagsorden. Fra Christiansborg skal vi sørge for, at der er ressourcer til forskning og vidensudbredelse i hele landet – så det ikke bliver dit postnummer der afgør din oplevelse som kvinde i sundhedssystemet.

 

Parti: Radikale Venstre
Besvaret af: Anne Sophie Callesen
Dato for modtagelse: 12. marts 2026

1 Jeg vil arbejde for, at det center for forskning i kvinders sundhed, som jeg gennem mit arbejde i Alliancen for Kvinders Sundhed har været med til at sikre, bliver permanent. Samtidig mener jeg, at der bør etableres et videnscenter med fokus på formidling til patienter, pårørende og sundhedspersonale, så den viden, vi allerede har, i højere grad bliver omsat i praksis. Vi har brug for mere forskning i kvinders sundhed – men forskning kan ikke stå alene.
2 Det er afgørende, at lægerne bliver bedre klædt på til at genkende og håndtere endometriose. Derfor er et videnscenter, opkvalificering og efteruddannelse vigtigt. Alt for mange kvinder bliver i dag ikke sendt videre i systemet eller havner det forkerte sted, simpelthen fordi der mangler viden. Samtidig skal vi sammen med regionerne se på behandlingskapaciteten.
3 Det er et fælles ansvar. Men det kræver også, at nogen går forrest. Det har vi gjort gennem Alliancen for Kvinders Sundhed, hvor vi arbejder på tværs af partier, Christiansborg, kommuner og regioner. Vi har fået afsat 160 mio. kr. til et nationalt center for kvinders sundhed, og alle regioner har prioriteret opgaven. Det er jeg stolt af, og det viser også, at vi kan rykke mere, når vi løfter i fællesskab. Som medstifter vil jeg fortsat gå forrest – men resultaterne skaber vi bedst sammen ved at gøre kvinders sundhed til en bred bevægelse.

 

Parti: Dansk Folkeparti
Besvaret af: Sundhedsordfører Peter Kofod
Dato for modtagelse: 12. marts 2026

1 Vi mener, at kvinders sundhed skal tages alvorligt i sundhedsvæsenet, og at sygdomme, som i årevis har været overset, skal mødes med hurtigere udredning, bedre behandling og stærkere patientrettigheder. Vi mener, at indsatsen skal ske inden for en almindelig sundhedspolitisk ramme, hvor fokus er på sygdommens alvor, behandlingens kvalitet og patientens rettigheder. Det er afgørende, at vi patienter kan få hurtigere behandling, færre ventelister og bedre adgang til lægehjælp i hele landet.
2 Vi mener, at endometriose er en reel og alvorlig sygdom, som alt for mange kvinder i dag lever med alt for længe uden korrekt hjælp. Vi mener, at kvinder med mistanke om endometriose skal udredes hurtigere, at behandlingskapaciteten skal være til stede, og at der skal være større opmærksomhed på sygdommen i mødet med sundhedsvæsenet, herunder hos den praktiserende læge. Vi mener, at området skal løftes som en del af en stærkere samlet sundhedspolitik – ikke gennem symbolpolitik, men gennem bedre adgang til reel behandling. Dansk Folkeparti har i Folketinget offentligt sagt, at endometriose skal tages alvorligt som sygdom. Det mener vi selvfølgelig.
3 Vi mener, at ansvaret først og fremmest skal placeres nationalt. Det er Folketinget og regeringen, der skal prioritere sundhedsområdet ordentligt og sikre, at patienterne ikke svigtes. Vi mener, at ressourcerne skal følge patienternes behov, og at man skal bruge hele sundhedsvæsenets kapacitet bedre, så kvinder med alvorlige sygdomme ikke ender i urimeligt lange forløb. Vi mener, at regionerne har ansvar for den konkrete drift og behandling, men at det politiske hovedansvar for prioritering og rammer ligger på Christiansborg. Vi ønsker en sundhedspolitik med flere ressourcer, stærkere patientrettigheder og bedre brug af kapaciteten i sundhedsvæsenet. Vi har fremlagt en fuldt finansieret 2030-plan, hvor vi styrker sundhedsvæsnet med 10 milliarder og derudover foreslår bedre vilkår for ansatte i sundhedssektoren, herunder bedre løn.

 

Parti: Moderaterne
Besvaret af: Sundhedsordfører Monika Rubin
Dato for modtagelse: 15. marts 2026

1 Kvinders sundhed har alt for længe været underprioriteret. I Moderaterne vil vi arbejde for, at det planlagte forskningscenter for kvinders sundhed bliver realiseret og får en stærk faglig forankring. Kvinders sundhed handler ikke kun om sygdomme, der udelukkende rammer kvinder, men også om at symptomer, behandling og sygdomsforløb ofte ser anderledes ud hos kvinder end hos mænd. Derfor skal vi have mere viden. Samtidig bør arbejdet med nationale kliniske retningslinjer opprioriteres, så ny viden hurtigere omsættes til bedre behandling. Vi bakker også op om Alliancen for Kvinders Sundhed, som jeg selv har været med til at stifte.
2 Endometriose er et tydeligt eksempel på et område, hvor kvinder alt for ofte oplever lange diagnostiske forløb. Vi vil arbejde for bedre viden i almen praksis, flere gynækologer, tydeligere kliniske retningslinjer og stærkere specialiserede miljøer, så kvinder hurtigere kan blive udredt og behandlet. Samtidig er der brug for mere forskning i sygdommen – bl.a. gennem forskningscenteret for kvinders sundhed – så vi får bedre viden om diagnostik og behandling.
3 Skal området løftes, kræver det prioritering flere steder. Staten skal sikre rammerne for forskning, mens regionerne skal have kapacitet til udredning og behandling. Fonde og det private erhvervsliv bør også engagere sig mere i forskning og innovation. Samtidig bør fagforeninger interessere sig for området, fordi kvinders sundhed også handler om sygefravær og arbejdskraft. Analyser – bl.a. fra McKinsey – viser, at investeringer i kvinders sundhed også er god samfundsøkonomi.

 

Parti: Socialdemokratiet
Besvaret af: Thomas Klimek
Dato for modtagelse: 15. marts 2026

1 Erfaringerne fra udlandet, herunder Tyskland, er meget interessante.
Konkrete politiske initiativer kunne være en national handlingsplan og regionale centre som i flere tyske delstater.
  Mere oplysning generelt om endometriose andre udprægede ”kvindesygdomme”, så man tidligere bliver sporet ind på, hvad der kan være på spil, og det store mørketal af udiagnosticerede kan reduceres. Dertil langt mere national forskning.
3 Kapaciteten kan kun løftes på nationalt niveau, dvs. flere midler på finansloven til forskning, udredning, behandling og regionale centre.

 

Parti: Alternativet
Besvaret af: Peter Martin Jakobsen
Dato for modtagelse: 17. marts 2026

1 Kvinders sundhed er et område, der er groft underprioriteret. Vi vil arbejde for at skabe strukturelle forandringer og sikre, at kvinders sundhed får den samme prioritet som andre sundhedsområder. Gerne gennem en konkret handlingsplan med følgende indhold.
-Øremærkede forskningsmidler til sygdomme som endometriose, PCOS og brystkræft for at fremme ny viden og behandlingsmetoder.
-Undersøgelse af kønnet ulighed i sundhedsvæsenet, for at afdække og rette op på forskelsbehandling.
-Obligatorisk uddannelse af sundhedspersonale i kvindesygdomme for at sikre bedre diagnostik og behandling.
-Opdateret seksualundervisning i folkeskolen, der inkluderer sygdomme med kønsforskelle, så unge får viden tidligt.
-At støtte op om et nationalt videnscenter for kvinders sundhed, der samler og formidler viden til fagfolk og borgere.
-Udvidet kapacitet til diagnostik og behandling.
2 Endometriose rammer op mod 10% af alle kvinder, men ventetider og manglende viden og adgang til kirurgisk behandling er fortsat et stort problem. Vi vil sikre, at kvinder med endometriose får hurtigere hjælp og bedre behandling gennem målrettede indsatser, der tager afsæt i både forskning og praksis.
Vi ser gerne at vi får en:
-Maksimal ventetid på 30 dage fra henvisning til udredning for at undgå unødvendig lidelse.
-Udvidet behandlingskapacitet i alle regioner med specialiserede klinikker og kirurger.
-Forbedret viden i almen praksis via obligatorisk efteruddannelse for læger og sygeplejersker.
-Tværfaglig opfølgning med psykosocial støtte og fysioterapi for at forbedre livskvaliteten.
3 For at sikre bæredygtige forbedringer er det afgørende, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer og klare ansvarsområder. Vi vil arbejde for, at initiativerne får den nødvendige finansiering og opbakning på alle politiske niveauer.
Finansiering: En særskilt økonomisk ramme via statsbudgettet, suppleret med EU-midler og private fonde.
Stat: Sundhedsministeriet koordinerer og finansierer handleplanen.
Regioner: Implementerer diagnostik og behandling med bindende mål.
Kommuner: Integrerer viden i forebyggende indsatser som skoler og sundhedscentre.
Civilsamfundet: Patientforeninger og frivillige inddrages i udviklingen for at sikre brugervenlige løsninger.

 

Parti: Alternativet
Besvaret af: Coco Mette Cecilie Kjærgaard
Dato for modtagelse: 17. marts 2026

1 Der skal være en national strategi for kvinders sundhed med øremærkede midler på finansloven. Det indebærer bl.a. øget forskning i kvindespecifikke sygdomme, bedre dataindsamling opdelt på køn og kønsidentiteter samt styrket forebyggelse.
2 Kvinders oplevelse af ikke at blive taget alvorligt er uacceptabel. Symptomer skal mødes med klinisk opmærksomhed – ikke som noget, der bare skal tåles. Jeg vil arbejde for nationale kliniske retningslinjer for hurtigere opsporing og behandling af endometriose.
3 Ansvaret for de overordnede rammer, prioriteringer og nationale standarder ligger på statsligt niveau, mens implementeringen sker i sundhedsvæsenet. Jeg vil prioritere området gennem finansloven med øremærkede midler til kvinders sundhed, så vi sikrer en mærkbar forbedring helt ud i klinikkerne.

 

Parti: Venstre
Besvaret af: Marianne Lynghøj
Dato for modtagelse: 17. marts 2026

1 I Venstre mener vi, at kvinders sundhed for længe har været underbelyst og underprioriteret. Viden om kvindesygdomme halter fortsat i forskningen, symptomer bliver oftere overset, og mange oplever ikke at blive taget alvorligt, når de søger hjælp. Det skal vi rette op på.Derfor har vi iværksat en række initiativer, herunder 160 mio. kr. til et nyt nationalt center for forskning i kvinders sundhed.Men der er stadig meget at gøre. Vi vil fortsætte arbejdet for at sikre bedre viden og behandling i hele sundhedsvæsenet, så kvinder bliver taget seriøst, når de opsøger deres læge, og får den rette behandling – uanset om det gælder efterfødselsskader, kræft eller stress, hvor vi desværre ser en stor overrepræsentation af kvinder.
  Vi skal blive bedre til at opdage endometriose og andre kvindesygdomme tidligere og sikre mere ensartede forløb. I dag går for mange kvinder længe uden korrekt diagnose. Derfor skal almen praksis styrkes.Med sundhedsreformen løfter vi kvaliteten og kapaciteten i det nære sundhedsvæsen – og det skal kunne mærkes. Samtidig skal vi sætte ind dér, hvor hjælpen i dag ikke er god nok. Det gælder blandt andet efterfødselsområdet, hvor for mange kvinder ikke får den nødvendige opfølgning og behandling.Vi ser også store muligheder i ny teknologi. Bedre brug af data og digitale værktøjer kan understøtte lægens arbejde og bidrage til hurtigere og mere præcis diagnostik – og mere tid til patienterne.
3 Kvinders sundhed skal prioriteres højere, end vi har set historisk. Nationalt har vi allerede taget vigtige skridt med etableringen af et forskningscenter for kvindesundhed, som skal rette op på mange års underprioritering. Det ansvar skal vi fortsat løfte gennem klare prioriteringer og retning.Samtidig har det været vigtigt for Venstre, at indsatserne forankres tættere på borgerne. Med sundhedsreformen har vi oprettet 17 sundhedsråd, som skal styrke sammenhængen mellem kommuner og regioner. Her kan det være relevant at se på, hvordan indsatser for kvinders sundhed i højere grad kan indgå i den lokale prioritering og tilrettelæggelse af tilbud.

 

Alle opstillingsberettigede partier har modtaget de samme tre spørgsmål og samme tegnbegrænsning.

Svar er offentliggjort som modtaget og uden redaktionelle ændringer.

Svar modtaget efter den første publiceringsrunde er tilføjet løbende frem til den 20. marts.

Oversigten vil fortsat være tilgængelig efter valget som dokumentation for partiernes prioriteringer inden for kvinders sundhed.