Hvornår starter endometriose?

Langt de fleste kvinder oplever ikke symptomer på endometriose, før pigen bliver kønsmoden. For mange stopper symptomerne, når kvinden kommer i overgangsalderen. Derfor er kvindens menstruationscyklus et vigtigt redskab til at forstå, hvad endometriose er.

Kvindens menstruationscyklus er en kompleks proces. Den involverer flere endokrine kirtler, som producerer og udskiller hormoner. Som udgangspunkt har kvinden regelmæssige menstruationer, som styres af hormoner igennem sine fødedygtige år. Hormonerne samarbejder i en 28-dages menstruationscyklus for at forberede livmoderen på en evt. graviditet.

Hvornår er menstruationssmerterne for kraftige?

Typisk varer en menstruation i fire til syv dage. Der er dog stor forskel på, hvor meget den enkelte kvinde bløder, samt hvor kraftige smerterne ved menstruationen er. De fleste kvinder med endometriose fortæller, at de har haft kraftige menstruationssmerter i teenageårene. 

Smerterne er dog svære at skelne fra kvinder uden endometriose, fordi det er normalt at have smerter i let eller moderat grad.

I Endometriose Fællesskabet er vores råd at søge læge, hvis man ikke kan passe sin skole/job og sociale aktiviteter på almindelig dosis af håndkøbsmedicin. Vi rådgiver gerne om dette i vores telefonrådgivning, hvis du er i tvivl eller har brug for at tage en snak om dit konkrete tilfælde. 

Vi kunne ikke tilmelde dig nyhedsbrev, prøv venligst igen.
Tak for din tilmelding. Vi har sendt dig en mail med et bekræftelseslink.

Få nyhederne fra Endometriose Fællesskabet først

Skriv dig op til Endometriose Fællesskabets nyhedsbrev og få de seneste nyheder og information om aktiviteter direkte i din indbakke.

Nyhedsbrevet udkommer én gang månedligt.