Samtalecafé i Aalborg
Næste gang afholdes torsdag d. 16. april kl. 16 - 17:30
Har du endometriose, adenomyose, dysmenoré eller smertefulde menstruationer – eller kender du én, der har?
Så er du velkommen til vores samtalecafé i Aalborg i et trygt og uformelt fællesskab, hvor vi deler erfaringer, stiller spørgsmål og møder andre, der forstår hverdagen med en usynlig sygdom.
Samtalecaféen er for dig, der ønsker at være en del af et fællesskab, uanset om du vil dele din historie eller bare lytte.
Samtalen foregår i gruppen, og det er ikke en klassisk én-til-én rådgivning. I stedet lærer vi af hinanden.
Du behøver ikke være medlem af Endometriose Fællesskabet, og du er meget velkommen til at tage en søster, mor eller veninde med, især hvis det er første gang.
Hvis du ikke kan nå at deltage fra start, så skriv en besked til bettina@foren.dk og aftal nærmere.
Praktisk information
- Sted: De Frivilliges Hus, Hadsundvej 35, 9000 Aalborg – Mødelokale oplyses ved tilmelding
- Tid: Hverdage kl. 16 – 17:30
- Buslinje: 11 + 12 + 17
- Parkering: Gratis bag De Frivilliges Hus, ved Brugsen og i bymidten
- Tilmelding: Kræver tilmelding via nedenstående formular
- Facilitator: Bettina, rådgiver ved Endometriose Fællesskabet
Der vil være kaffe, te og vand – og du er også velkommen til at medbringe egne drikkevarer.