Ladywalk

Ladywalk er Danmarks største endagsmotionsarrangement for kvinder – et landsdækkende fællesskab, hvor tusindvis af kvinder hvert år går sammen for både bevægelse, hygge og for at støtte vigtige sundhedssager.

Når du deltager i Ladywalk, er du med til at sætte fokus på kvinders sundhed og livsvilkår – og du støtter samtidig vores arbejde for kvinder, der lever med endometriose, kraftige menstruationssmerter, udfordringer i fertilitetsforløb og symptomer i overgangsalderen.

Læs mere om Ladywalk

Et stærkt fællesskab på tværs af landet

Ladywalk afholdes hvert år på 16 startsteder i hele Danmark, så alle har mulighed for at være med – uanset hvor man bor. Du kan vælge mellem to distancer, typisk 7 eller 12 km, i roligt tempo og i selskab med både venner, familie, kolleger eller andre deltagere, der ønsker en meningsfuld og hyggelig aften.

Se alle startsteder her Ladywalk

En aften med bevægelse og mening

Ladywalk handler om at gøre noget godt for sig selv – men også om at stå sammen. Mange kvinder deltager netop fordi de kender til smerter, udmattelse eller påvirkninger fra endometriose og andre hormonelle eller gynækologiske tilstande.

Her er der plads til alle tempoer, alle kroppe og alle historier.

Når du går med Endometriose Fællesskabet, er du med til at:

  • skabe synlighed omkring en ofte usynlig sygdom

  • støtte vores rådgivning, oplysning og politiske arbejde

  • styrke fællesskabet blandt kvinder, der kender til menstruationsrelaterede smerter og udfordringer

  • bidrage til, at flere får viden og hjælp tidligere i deres forløb

Praktisk information

Du finder alt om tid, ruter, startsteder og tilmelding på Ladywalks officielle hjemmeside.

Når du tilmelder dig, modtager du en Ladywalk-T-shirt, en goodiebag samt en oplevelse i fællesskabets tegn.

Gå med os – og vær med til at skabe forandring for kvinder i Danmark

Vi håber, du har lyst til at gå med Endometriose Fællesskabet til Ladywalk. Uanset om du selv lever med endometriose, er i fertilitetsbehandling, oplever smertefulde menstruationer, er i overgangsalderen – eller blot ønsker at støtte – er du hjerteligt velkommen.

Vil du gå i spidsen for et superhold og skabe ekstra opmærksomhed?

Vil du gå i spidsen for et superhold og skabe ekstra opmærksomhed?

Kan vi samle hold på mindst 25 personer, tilbyder Ladywalk, at man kan tilmelde sig som et superhold.

Et superhold vil skabe endnu større opmærksomhed og endnu mere synlighed. 
Men hvordan oprettes et superhold?

Du kan melde dig som holdleder for superholdet via denne formular. 
Herefter hjælper vi med at tilmelde superholdet og reklamere for muligheden for at deltage på dit hold. 

Vi modtager et tilmeldingslink, som vi deler videre til alle, der kan være interesserede. 
Ønsker man at gå med et superhold, kan deltageren selv tilmelde sig via linket og betale.

Efter den 2. maj vil holdlederen modtage en mail om startgruppe og
afhentningsinformationer. 

Vi hjælper med at formidle kontakten, og det eneste du skal gøre er at hente holdets pakke på startstedet, dele ud til deltagerne på superholdet, og derefter kan i gå i fælles flok til fordel for Endometriose Fællesskabet. 

Tilmeld dig som holdleder på et startsted inden d. 31. marts 2026.

Kontakt Bettina på bettina@foren.dk, hvis du vil vide mere.