Indkaldelse til Ekstraordinær Generalforsamling

Kære medlemmer

Endometriose Fællesskabet indkalder hermed til ekstraordinær generalforsamling.

Tid: Onsdag den 25. marts kl. 20.00
Sted: Online

­
Dagsorden:

  • Valg af dirigent
  • Valg af referent
  • Valg af stemmetællere
  • Ændring af foreningens formålsparagraf
  • Præsentation af og valg til bestyrelsen
  • Eventuelt

 

Forslag til ændring af formålsparagraf (§2):

Ændring 1 (indsættes i §2 – første punkt)

Erstat denne sætning:
At være en støtteorganisation for alle kvinder med endometriose, uagtet medlemskab af foreningen.

Med denne sætning:
At være en støtteorganisation for alle med endometriose og adenomyose samt svære menstruationssmerter (dysmenoré).

 

Kandidat til bestyrelsen:

Peter Jepsen stiller op til bestyrelsen.

 

Forslag til tilføjelse i vedtægterne:

Honorar til forpersonen: Bestyrelsen kan ved simpelt flertal beslutte at yde honorar til forpersonen efter skriftlig og begrundet indstilling fra et bestyrelsesmedlem.

Forpersonen deltager ikke i behandlingen af punktet eller i afstemningen om eget honorar.

Honoraret skal fastsættes med afsæt i tidsforbrug for konkrete opgaver og ikke i ansvar, og kan højst udgøre 50.000 kr. pr. regnskabsår uanset antallet af opgaver.

Tilmelding via link:

For at deltage skal man være medlem på dagen for generalforsamlingen.
Mødelink sendes pr. mail inden generalforsamlingen.

Vedtægter kan læses her:

Du kan læse Endometriose Fællesskabets vedtægter her.
Vedtaget i august 2022

Eventuelle henvendelser kan sendes til anne@foren.dk.

Venlig hilsen
Endometriose Fællesskabet