Bliv en del af vores frivilligteam
Vil du bruge dine evner og din tid på at gøre en forskel for mennesker, der lever med menstruationssmerter, endometriose, adenomyose og relaterede udfordringer?
Hos Endometriose Fællesskabet har vi et fast team – men det er vores stærke netværk af frivillige, der gør det muligt at løfte endnu mere. Vi har brug for mange forskellige typer hjælp – så måske har du lige præcis det, vi står og mangler!
Du kan fx bidrage som:
- Grafiker
- Tekstforfatter eller journalist
- Fotograf eller videoproducent
- Frivillig til events og arrangementer rundt i landet
- En der vil dele sin historie og stille op som case
- Afholde netværksmøder rundt om i landet for andre i samme situation
- Uddele materiale i dit nærområde
- En der har idéer og lyst til at styrke vores fællesskab
Uanset hvad du kan byde ind med, vil vi meget gerne høre fra dig.
Udfyld formularen nedenfor og fortæl os lidt om dig selv, hvad du gerne vil hjælpe med – og hvor i landet du bor.
Når du har tilmeldt dig, modtager du en bekræftelse. Vi kontakter dig, når der opstår en relevant opgave. Der kan godt gå lidt tid, men du er altid velkommen til at skrive til os, hvis du har spørgsmål. Hvis du på et tidspunkt ikke længere ønsker at være i vores frivilligkartotek, fjerner vi dig selvfølgelig med det samme.
Vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen i fællesskabet 💛
Forkvinden Julie og daglig leder Anne fortæller i podcasten, hvorfor endometriosearbejdet ligger deres hjerter så nært - og hvad der holder dem i gang.
Tilmeld dig fællesskabet som frivillig
Bestil folder
Vi har brug for din hjælp!
Vi vil rigtig gerne have vores foldere spredt ud i hele landet - og det har vi brug for din hjælp til. Vi vil gerne have dem i lægehuse, på sygehuse, biblioteker, uddannelsesinstitutioner, medborgerhuse etc.
Nogle steder har vi erfaring med, at de gerne vil spørges, inden man ligger materiale, så spørg for en god ordens skyld, om det er i orden, at du ligger foldere.
Du må også gerne bestille til eget brug til familie, venner, kollegaer…