Endometriose? Hvad er det?

Endometriose bliver ofte opdaget sent. Det hænger sammen med, at mange ikke kender til sygdommen og dens symptomer. Her kan du læse mere om endometriose, menstruation, udvikling af endometriose, og hvor i kroppen endometriose kan sidde.

Fakta om endometriose

Endometriose er en kronisk underlivssygdom, som rammer op mod 10% af alle kvinder i den fødedygtige alder. Med andre ord er endometriose væv, som ligner livmoderslimhinde, men som sidder uden for livmoderen i bughulen på bugvæggen og omkring organerne.

I det følgende kan du få mere at vide om, hvad endometriose er, og hvordan det udvikler sig.

Kend den kvindelige anatomi

Uden at kende til den kvindelige anatomi bliver det svært at forstå endometriose. Derfor ser du herunder et tværsnitsbillede af bughulen på en kvinde, som strækker sig fra bækkenet og op til mellemgulvet. Bughulen er fyldt ud med tarmene.

Æggestokkene, æggelederne og livmoderen er forbundet ned til skeden, imens blæren ses foran livmoderen. Inde i livmoderen sidder livmoderslimhinden, og den har afgørende betydning for forståelsen af endometriose. Hos langt de fleste befinder endometriose sig i bughulen. I sjældnere tilfælde ses den uden for bughulen, f.eks. på lungerne.

Hvornår starter endometriose?

Langt de fleste kvinder oplever ikke symptomer på endometriose, før pigen bliver kønsmoden. For mange stopper symptomerne, når kvinden kommer i overgangsalderen. Derfor er kvindens menstruationscyklus et vigtigt redskab til at forstå, hvad endometriose er.

Kvindens menstruationscyklus er en kompleks proces. Den involverer flere endokrine kirtler, som producerer og udskiller hormoner. Som udgangspunkt har kvinden regelmæssige menstruationer, som styres af hormoner igennem sine fødedygtige år. Hormonerne samarbejder i en 28-dages menstruationscyklus for at forberede livmoderen på en evt. graviditet.

 

Hvornår er menstruationssmerterne for kraftige?

Typisk varer en menstruation i fire til syv dage. Der er dog stor forskel på, hvor meget den enkelte kvinde bløder, samt hvor kraftige smerterne ved menstruationen er. De fleste kvinder med endometriose fortæller, at de har haft kraftige menstruationssmerter i teenageårene. Smerterne er dog svære at skelne fra kvinder uden endometriose, fordi det er normalt at have smerter i let eller moderat grad.

I Endometriose Foreningen er vores råd at søge læge, hvis man ikke kan passe sin skole/job og sociale aktiviteter på almindelig dosis af håndkøbsmedicin. Vi rådgiver gerne om dette i vores telefonrådgivning, hvis du er i tvivl eller har brug for at tage en snak om dit konkrete tilfælde. 

Udvikling af endometriose

Der findes flere teorier om, hvorfor endometriose opstår, og der forskes stadig i årsagerne. I de fleste tilfælde skyldes endometriose formentlig baglæns menstruation gennem æggelederne ud i bughulen. Små stykker slimhinde følger med blodet, og de kan sætte sig fast på bl.a. bughulens væv.

Vævet kan udvikle sig til endometriose. Det sker ved, at der vokser blodkar ind i slimhinden, som bliver til røde pletter. Blodårerene gør vævet aktivt. Derfor begynder det at opføre sig som vævet inde i livmoderen. Det reagerer også på østrogen. Reaktionen er grunden til, at endometriose betegnes som en østrogen-relateret sygdom. Det betyder, at det kan bløde og give menstruation ud i bughulen, hvor det skaber en betændelseslignende tilstand.

Hvordan reagerer kroppen på endometriose?

Kroppen reagerer med en immunreaktion. Her forsøger det omkringliggende væv at indkapsle området med endometriose, så blodet ikke længere kan komme derfra. På grund af det størknede blod, skifter endometriosevævet igen farve og bliver til sorte pletter. Herefter vil der langsomt udvikles arvæv omkring endometriosevævet. Efter noget tid skifter farven til hvidt arvæv omkring endometriosevævet, og i mange tilfælde vil der opstå sammenvoksninger på grund af immunreaktionen.

Det er helt almindeligt og ikke sygeligt med et tidligt stadie af endometriose. Faktisk vil det være at finde hos cirka 20% af alle kvinder, uden der ses problemer med smerter eller barnløshed. Andre gange vil der være store smerteproblemer i forbindelse med tidlige forandringer. Det skyldes formodentligt reaktionen i nerverne omkring endometriosevævet, hvor nerverne udløser reflekser i andre organer.

Læs mere om symptomer på endometriose her.

Hvorfor udvikler endometriose sig til sygdom?

I nogle tilfælde vokser vævet og udløser betændelsesreaktioner. Her taler vi om sygdommen endometriose. Vi ved ikke, hvorfor vævet medfører reaktionerne og udvikler sig til sygdom hos nogle kvinder. Det kan hænge sammen med den lokale betændelsestilstand, vævet udløser, som også kaldes inflammation.

Inflammation er som regel en nyttig reaktion i kroppen. Den holder os fri for betændelser og infektioner og reparerer skader. Forskellen ved endometriose er, at inflammationen ikke forsvinder. Den bliver til en kronisk inflammationstilstand.

Den inflammatoriske reaktion, som opstår ved blødningerne i bughulen, er formentlig af stor betydning for udviklingen af smerter.

Læs mere om behandling af smerter her.

Hvor kan endometriose sidde?

Hos langt de fleste kvinder med endometriose sidder endometriosevævet nede i den dybeste del af bughulen, kaldet Fossa Douglasi. Det er her, baglæns menstruation samler sig. Samtidig er der her en højere koncentration af østrogen, som udskilles fra æggestokkens overflade.

Hos andre kvinder vokser endometriosen nede i vævet under bughinden. Det kaldes dybt infiltrerende endometriose. Særligt denne type kan give smerter ved samleje.

Endometriose kan også vokse gennem skedevæggen. Her kan den ses ved en gynækologisk undersøgelse. Vævet kan vokse ind i tarmen, særligt under menstruation, hvilket medfører smerter og blødning ved afføring.

På æggestokkene kan endometriose udvikle sig til en blodfyldt cyste, imens det på blæren kan give fornemmelse af blærebetændelse ved menstruation. Det er mindre hyppigt, at endometriose sætter sig oppe i bughulen på f.eks. tyktarmen eller tyndtarmen.