Hvordan får jeg hjælp?

Spørgsmål:

Hej.
Jeg er 22 år og fik for knap 2 år siden konstateret endometriose. (Derudover har jeg brugt flere år op til på diffuse smerter uden at vide hvorfor. Faktisk siden jeg som 13 årig fik min første menstruation.).
Mit overskud er meget lille pga næsten daglige smerter. Trods hormonspiral og piller.
Jeg bor stadig hjemme. Ikke fordi jeg ønsker det men pga manglede indkomst. Jeg har taget en HF og brugte så mine sabbatår på sygdom og på at få et navn på sygdommen.
Det har forhindret mig i at arbejde (havde fuldtidsjob som handicaphjælper ved ridefysioterapi) og at rejse, som min plan ellers var.

Lige nu prøver jeg på at opfylde min store drøm om at blive receptionist.
Er det muligt at få hjælp til (via fx min egen sagsbehandler) at finde en elevplads, hvor min endometriose kan rummes???

Jeg har snakket med en uddannelsesvejleder her i kommunen, men i følge han kan jeg bare komme ud og samle skrald, hvis jeg vil have økonomisk hjælp.

Jeg er snart desperat efter at kunne klare mig selv!
Mine forældre er søde og forstående og hjælper alt hvad de kan. Men skal de smide mig ud før jeg kan få et liv selv?

Håber sådan på lidt hjælp, for mit overskud til hele tiden selv at undersøge og blive afvist er efterhånden lille.

Svar:

Jeg er ked af at høre dine drømme, ikke blev som du havde håbet.

Endometriose er en hård sygdom og de fleste bruger en del år på at få en diagnose og dernæst at få hverdagen til at fungere, jeg håber du også får noget hjælp fra sundhedsvæsenet( altså læge/sygehus.)

Det er godt du gør dig nogle tanker om fremtiden og jeg skal forsøge at besvare dit brev så godt, som jeg kan.

Først og fremmest er det eneste du ville få ud af at blive smidt ud hjemmefra, at du ville kunne komme på akutboliglisten og være boligløs, jeg tænker ikke det er det du mener. Det kan jeg ikke se på nogen måder ville kunne afhjælpe din situation.

Herudover vil du selvfølgelig, som udeboende være berettiget til ydelser som udeboende. Som hjemmeboende vil du kunne søge hjemmeboende s.u.(Hvis du tilmelder dig uddannelse) eller hjemmeboende kontanthjælp, jeg tænker det er det sidste uddannelsesvejlederen mener, og det er også meget muligt hvis de vurderer du kan tage en uddannelse, hvilket alle unge helst skal i dag(som reglerne er), at du så skal i aktivering, evt. ud at samle skrald indtil du kan starte på en uddannelse. Jeg undrer mig dog over, at vedkommende ikke har formået at vejlede dig bedre, hen imod at starte på en uddannelse.

Min anbefaling vil være, at du hurtigst muligt kontakter den skole du vil optages på, så du kan blive tilmeldt, på følgende link, kan du se hvilke skoler du kan læse til receptionist på:

https://www.ug.dk/uddannelser/erhvervsuddannelser/foedevarerjordbrugogoplevelser/receptionist

Det er normalt ikke kommunens sagsbehandler, men skolen, som skal støtte dig, hvis du ikke selv magter at søge elevplads, jeg har lagt et link ind, hvor du kan se hvordan, samt ledige elevpladser:

https://www.ug.dk/hvordan-er-det-gaa-paa-eudeud/saadan-soeger-du-praktikplads

Du kan evt. overveje om du frem til skolestart, vil modtage kontanthjælp og så skal du muligvis i en form for aktivering, det er forskelligt fra kommune til kommune og man vil have stort fokus på at du skal have en uddannelse, det vil sige, du vil blive pålagt at starte hurtigst muligt, da lovgivningen er sådan for unge mennesker under 30år. Du kan læse mere i linket, hvis det kniber med “den sociale begivenhed”, må du jo henvise til at du pt. er arbejdsløs og at dine forældre ikke kan forsørge dig længere:

https://www.borger.dk/arbejde-dagpenge-ferie/Dagpenge-kontanthjaelp-og-sygedagpenge/Kontanthjaelp/Kontanthjaelp-under-30-uden-uddannelse

Såfremt du har behov for støtte og rummelighed under uddannelsen, skal du tale med skolens vejleder. Jeg vil anbefale dig at tage en af dine forældre med til samtale, næste gang, du skal tale med en uddannelsesvejleder, da det godt kunne lyde som om du og uddannelsesvejlederen har talt forbi hinanden. Det er også altid rart med både støtte og et ekstra øre.

Hvis jeg var dig, ville jeg se at komme i gang, så du ikke skal være i denne trælse situation, længere end højst nødvendigt. Du er et ungt menneske og har brug for noget at se frem i mod og du har brug for en uddannelse, så du også på sigt kan forsørge dig selv og få positivt indhold i hverdagen.

Jeg håber du fik svar på dine spørgsmål. Du er altid velkommen til at skrive igen.

Pøj Pøj med det hele.