Dysmenoré og menstruationssmerter
Hvornår starter endometriose?
Langt de fleste kvinder oplever ikke symptomer på endometriose, før pigen bliver kønsmoden. For mange stopper symptomerne, når kvinden kommer i overgangsalderen. Derfor er kvindens menstruationscyklus et vigtigt redskab til at forstå, hvad endometriose er.
Kvindens menstruationscyklus er en kompleks proces. Den involverer flere endokrine kirtler, som producerer og udskiller hormoner. Som udgangspunkt har kvinden regelmæssige menstruationer, som styres af hormoner igennem sine fødedygtige år. Hormonerne samarbejder i en 28-dages menstruationscyklus for at forberede livmoderen på en evt. graviditet.
Lær om menstruation
Typisk varer en menstruation i fire til syv dage. Der er dog stor forskel på, hvor meget den enkelte kvinde bløder, samt hvor kraftige smerterne ved menstruationen er. De fleste kvinder med endometriose fortæller, at de har haft kraftige menstruationssmerter i teenageårene.
Smerterne er dog svære at skelne fra kvinder uden endometriose, fordi mange oplever at have smerter i let eller moderat grad.
I Endometriose Fællesskabet er vores råd at søge læge, hvis man ikke kan passe sin skole/job og sociale aktiviteter på almindelig dosis af håndkøbsmedicin. Vi rådgiver gerne om dette i vores telefonrådgivning, hvis du er i tvivl eller har brug for at tage en snak om dit konkrete tilfælde.
Hvad er menstruation?
Menstruation er en blødning fra livmoderen, som sker én gang i måneden som led i en hormonstyret cyklus. Under cyklussen bygger slimhinden i livmoderen sig op for at forberede sig på en eventuel graviditet. Hvis ægget ikke bliver befrugtet, afstødes slimhinden som menstruationsblødning.
En normal cyklus varer ca. 28 dage, men alt mellem 21 og 35 dage regnes som normalt. Blødningen varer typisk 3–7 dage.
Primær og sekundær dysmenoré
Dysmenoré betyder smertefuld menstruation og opdeles i to former:
Primær dysmenoré
Primær dysmenoré opstår uden underliggende sygdom og begynder ofte i teenageårene. Smerterne skyldes sammentrækninger i livmoderen, som fremkaldes af prostaglandiner – hormonlignende stoffer, der frigives under menstruationen.
Symptomer:
-
Krampeagtige smerter i underlivet
-
Kvalme, træthed eller hovedpine
-
Lindres ofte af NSAID (fx ibuprofen) eller hormonel prævention
Sekundær dysmenoré
Sekundær dysmenoré skyldes en underliggende sygdom, som fx endometriose eller adenomyose. Den debuterer ofte senere – i 20’erne eller 30’erne – og smerterne bliver gradvist værre over tid.
Tegn på sekundær dysmenoré:
-
Manglende effekt af almindelig smertelindring
-
Smerter uden for menstruationen
-
Symptomer fra blære, tarm eller under samleje
Hvad er normale menstruationssmerter?
Milde til moderate menstruationssmerter er almindelige og skyldes, at livmoderen trækker sig sammen for at afstøde slimhinden. Smerterne varer typisk 1–2 dage og lindres ofte med håndkøbsmedicin og varme.
Det er normalt, at:
-
Du føler ubehag eller trykken i underlivet
-
Du har lette smerter, der forsvinder med smertestillende
-
Du kan fortsætte dine daglige aktiviteter
Hvornår er smerterne ikke normale?
Menstruationssmerter er almindelige – men de skal være mulige at leve med og kunne lindres med almindelig behandling. Mange vænner sig til smerter og lærer at skjule dem, men det kan føre til, at en alvorlig tilstand ikke opdages i tide.
Derfor er det vigtigt at kende forskel på, hvad der er almindelige gener – og hvad der kan være tegn på noget mere alvorligt.
Smerterne bør undersøges, hvis de:
-
Er så voldsomme, at du ikke kan passe arbejde, skole eller fritid
-
Ikke lindres af smertestillende eller p-piller
-
Varer i flere dage – både før og efter menstruationen
-
Ledsages af smerter ved samleje, afføring eller vandladning
-
Er forbundet med fertilitetsproblemer
Disse symptomer kan være tegn på en underliggende tilstand – ofte endometriose.
Endometriose og smertefuld menstruation
Endometriose er en kronisk sygdom, hvor væv, der ligner livmoderslimhinden, findes uden for livmoderen – fx på æggestokke, blære eller tarm. Vævet bløder under menstruationen, hvilket kan føre til inflammation, arvæv og sammenvoksninger.
Endometriose er en hyppig årsag til sekundær dysmenoré og kan give:
-
Meget kraftige menstruationssmerter
-
Kroniske smerter i underlivet
-
Træthed og udbredt udmattelse
-
Problemer med fertilitet
Hvad kan du gøre?
Hvis du har smertefuld menstruation, som forstyrrer dit liv, er det vigtigt at vide, at du ikke er alene – og at der findes hjælp. Alt for mange accepterer smerter som en naturlig del af at være kvinde eller have en livmoder, men det er ikke meningen, at menstruation skal være invaliderende.
Du kender din krop bedst. Lyt til den, og tag dine symptomer alvorligt. Jo tidligere du handler, desto bedre mulighed har du for at få den rette støtte og behandling.
Her er nogle konkrete skridt, du kan tage:
-
Lyt til din krop – stærke smerter er ikke noget, du skal lære at leve med
-
Før en smertedagbog – det giver overblik og hjælper ved lægebesøg
-
Opsøg din læge – tidlig udredning er afgørende
-
Tal om det – menstruation og smerter er ikke tabu
Du er ikke alene
Smertefulde menstruationer og symptomer som endometriose kan føles både ensomme og usynlige. Mange oplever at blive mødt med skepsis, misforståelser eller manglende viden – også i sundhedsvæsenet. Det kan føre til frustration, opgivenhed eller tvivl på sig selv.
Men du er ikke alene.
Op mod 1 ud af 10 personer med livmoder lever med endometriose. Det gør sygdommen lige så udbredt som astma eller diabetes – og alligevel tager det i gennemsnit 5–7 år at få en diagnose. I mellemtiden forsøger mange at klare hverdagen med stærke smerter og uden støtte.
Det vil vi ændre.
Hos Endometriose Fællesskabet arbejder vi for, at ingen skal gå alene med deres smerter. Vi tilbyder viden, støtte og rådgivning – og vi kæmper for bedre vilkår, kortere diagnoseforsinkelse og mere åbenhed om sygdommen.
Dine smerter er virkelige. Din oplevelse er gyldig. Du fortjener at blive taget alvorligt.
Hvornår bør du kontakte læge?
Det kan være svært at vurdere, hvornår menstruationssmerter kræver lægehjælp – især når mange i årevis har fået at vide, at “det er normalt”. Men smerter, der begrænser din hverdag eller ikke reagerer på behandling, bør aldrig ignoreres.
Du bør kontakte din læge, hvis du:
-
Har smerter, der forstyrrer dit liv – fx hvis du må melde dig syg, aflyse aftaler eller ikke kan deltage i aktiviteter på grund af smerter
-
Ikke får tilstrækkelig lindring af smertestillende medicin eller p-piller
-
Oplever symptomer ved afføring, vandladning eller samleje, særligt hvis de følger et cyklisk mønster
-
Har forsøgt at blive gravid uden held
-
Oplever ændringer i din menstruation, fx kraftigere blødninger, længere varighed eller smerter, der opstår på nye tidspunkter i cyklussen
Din praktiserende læge er første skridt. Her kan du få lavet en grundig gennemgang af din sygehistorie og eventuelt blive sat i hormonel behandling. Hvis der er mistanke om en underliggende tilstand som endometriose, kan lægen henvise dig videre til en gynækolog eller en specialiseret klinik.
Jo tidligere du søger hjælp, desto bedre mulighed er der for at få en afklaring og undgå, at smerterne og andre gener udvikler sig.
Hvornår er det vigtigt at reagere?
Mange venter i årevis, før de søger hjælp for smertefuld menstruation – enten fordi de får at vide, at det er normalt, eller fordi de selv begynder at tro det. Men ved vedvarende eller kraftige smerter er det vigtigt at lytte til kroppen og reagere.
Jo tidligere du får hjælp, jo større er chancen for:
-
At undgå forværring af symptomerne – smerter og sygdomsaktivitet kan ofte bremses, men det kræver, at du får den rette behandling i tide
-
At bevare din fertilitet – endometriose kan påvirke fertiliteten, men en tidlig indsats kan forbedre dine muligheder for graviditet
-
At få den rette behandling – jo før du udredes, desto hurtigere kan du få adgang til medicinsk, kirurgisk eller tværfaglig behandling, som passer til netop dig
-
At få styr på din livskvalitet og mentale trivsel – kroniske smerter tærer både fysisk og psykisk. En tidlig diagnose kan mindske den belastning og give dig redskaber til at håndtere sygdommen
At tage dine symptomer alvorligt er ikke at overreagere – det er at tage ansvar for dit helbred. Du behøver ikke vente, til det bliver uudholdeligt, før du søger hjælp.
Du fortjener at få det bedre.