Tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant
Det kan føles stort, og måske også lidt grænseoverskridende, at tage kontakt til en tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant. Mange er i tvivl om, hvad man kan bruge dem til, og om det "er for meget".
Din tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant kan være gode allierede, hvis du oplever, at helbredet udfordrer dit arbejdsliv. De har tavshedspligt, kender arbejdspladsens praksis og kan hjælpe med at finde vej til løsninger – både i dialog med ledelsen og i forhold til dine rettigheder.
En tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant kan have mange roller. Du behøver ikke kende dem alle. Her er nogle eksempler på, hvad de kan hjælpe med
- hvis du er i tvivl om, hvordan du skal tale med din leder
- du har brug for at finde ud af, hvad du har ret til
- at du oplever, at dine behov ikke bliver taget alvorlig
- hvis du ønsker at få tilpasset dit arbejdsmiljø (fx via APV eller skånehensyn)
Du bestemmer selv, hvad du vil tage op, og hvor meget du ønsker at dele.
- man kan tage kontakt i sit eget tempo
- en samtale ikke forpligter til mere
- man gerne må “mærke efter”
En samtale med en tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant behøver ikke føre til handling med det samme. For nogle er det første skridt blot at få sat ord på situationen over for en, der kender arbejdspladsen
Tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten har ofte ikke alle svar. Men de ved, hvor man kan finde dem. Og de kan være med til at sikre, at du ikke står alene i dialogen med arbejdspladsen.
Der findes ikke én rigtig måde at gøre det på. Det vigtigste er, at du ikke står alene med dine overvejelser, og at du tager de skridt, der føles rigtige for dig.