Leder eller arbejdsgiver
Det kan være svært at tage hul på en samtale med sin leder, især hvis det handler om noget personligt. Eksempelvis smerter, træthed, fertilitetsbehandling eller symptomer i forbindelse med overgangsalderen. Mange er bange for at virke svage, mindre arbejdsdygtige eller “besværlige”. Men en god samtale kan skabe bedre forståelse, færre misforståelser og mulighed for at finde løsninger, der gør dit arbejdsliv mere bæredygtigt.
Nedenfor ser du nogle eksempler. Du behøver ikke kunne se dig selv i dem alle. Og du må gerne vælge det fra, der ikke passer til dig.
Forbered dig – og beslut, hvad du vil dele
Du behøver ikke dele diagnoser eller detaljer. For nogle kan det være en hjælp at fokusere på, hvordan det påvirker ens arbejde, og hvad du har brug for.
“Jeg har nogle helbredsmæssige udfordringer, som påvirker min arbejdsdag i perioder. Og jeg vil gerne tale med dig om, hvordan vi bedst håndterer det.”
“Det er noget, jeg har levet med længe, men det fylder mere på visse tidspunkter. Og jeg vil gerne være åben, så vi kan finde nogle gode løsninger sammen.”
Fortæl om dine behov – ikke kun dine symptomer
Det hjælper din leder mere at vide, hvad du konkret har brug for, end hvorfor. Mange oplever, at det kan give ro at sige:
“Jeg fungerer bedst, når jeg kan arbejde hjemme et par dage om måneden.”
“Hvis vi kan planlægge de tunge opgaver uden for de dage, hvor jeg oftest har smerter, vil det gøre en stor forskel.”
“Jeg har behov for fleksibilitet i visse uger. Det kan være hjemmearbejde, færre møder eller ændret tempo. Det er ikke hver uge, men det gør en stor forskel.”
“Jeg behøver ikke særlige hensyn hele tiden. Bare forståelse for, at min energi kan svinge med mit helbred.”
Vis, at du tager ansvar
Det kan give tryghed for lederen at høre, at du selv vil være med til at finde løsninger. Formålet er at give dig støtte og overblik, og ikke at presse dig til noget.
“Jeg deler det her med dig, fordi jeg gerne vil sikre, at vi kan finde en god løsning sammen. Og fordi jeg fortsat gerne vil bidrage, så godt jeg kan.”
Brug en §56 som støtte
Hvis du ofte er fraværende pga. helbred, er det muligt at nævne §56-aftale.
“Der findes en ordning, som kan gøre det nemmere for både jer og mig i forhold til sygefravær. Jeg vil gerne høre, om vi kan tale om den.”
“Jeg har læst om §56-ordningen. Det kunne måske være en måde at håndtere fravær på uden, at det belaster jer unødigt.”
“Jeg vil gerne tage en snak om, hvad der er muligt inden for rammerne. F.eks. hjemmearbejde, fleksibel mødetid eller justering af opgaver i perioder.”
Det er okay at tage samtalen i etaper
Du behøver ikke fortælle alt på én gang. Du kan tage hul på det i første omgang, og vende tilbage, hvis det føles mere trygt over tid.
“Jeg siger det her nu, fordi jeg tror, det vil være rart for samarbejdet. Jeg skal nok sige til, hvis der er mere, vi skal tale om senere.”
Når du vil forebygge misforståelser
Nogle gange frygter man at blive misforstået, når man nævner en kronisk sygdom for sin arbejdsplads. Det kan være svært at starte samtalen.
“Det handler ikke om, at jeg ikke kan arbejde. Men om at kunne arbejde mere stabilt over tid.”
“Jeg siger det her nu, fordi jeg gerne vil tage ansvar og forebygge problemer, ikke fordi jeg forventer særlige privilegier.”
“Jeg ved godt, det kan være svært at forstå, fordi det ikke kan ses. Men det er reelt, og det påvirker mit arbejdsliv.”
“Det vigtigste for mig er, at vi kan tale åbent og løsningsorienteret.”
Du behøver ikke have styr på det hele, før du tager næste skridt.
Det er helt okay at være i tvivl og at tage tingene i det tempo, din krop og situation tillader.
- Fokusér på behov, ikke forklaringer
- Brug f.eks. sætningen: “Jeg vil gerne finde en løsning, der fungerer. Både for mig og arbejdspladsen”
- Det er ikke forkert at bede om hjælp – det er forebyggelse, ikke svaghed
- Hvis det er svært at tale om, så skriv det ned og læs op i samtalen
Du er ikke besværlig, fordi du har symptomer. Og du er ikke forkert, hvis arbejdslivet føles svært. Det er helt legitimt at have brug for støtte.