For mange kan det være svært at tale med kolleger om sygdom, smerter og fravær. Måske er du bange for at blive misforstået, set som besværlig eller for at fylde for meget.

Her er nogle råd, der kan hjælpe dig med at tage hul på samtalen på dine egne præmisser. 

Du bestemmer selv, hvad du vil dele

Det er ikke alt, der skal forklares. Det er helt i orden kun at sige, at du har en helbredsmæssig udfordring, uden at gå i detaljer. Nogle vælger at fortælle: 

“Jeg har nogle helbredsmæssige ting, der gør, at jeg har brug for lidt ekstra hensyn nogle dage.” 

“Jeg har en helbredstilstand, som svinger lidt – så nogle dage er jeg mere træt eller har svært ved at fokusere.” 

“Hvis jeg trækker mig lidt eller arbejder hjemme, så er det derfor. Det er ikke, fordi jeg ikke vil være med.”

Forklar det, der er relevant for samarbejdet 

Kolleger behøver ikke vide alt. Men det kan være hjælpsomt at forklare, hvordan det påvirker arbejdet, fx: 

“Nogle dage har jeg smerter, som gør det svært at deltage i længere møder – så jeg trækker mig måske lidt tidligere, men er stadig med.” 

Brug dine egne ord – men sig det højt 

Flere fortæller, at det lettede stemningen at få det sagt, selv i en enkelt sætning. Nogle vælger at fortælle: 

“Hvis jeg virker fraværende nogle dage, er det ikke, fordi jeg ikke vil bidrage. Det er, fordi min krop gør det svært.” 

“Jeg siger det ikke for at få særbehandling. Bare så I ved, hvorfor jeg måske har brug for lidt ro indimellem.” 

“Jeg har en tilbagevendende helbredsmæssig udfordring, som påvirker mig nogle gange. Du behøver ikke spørge ind. Jeg siger det bare, så du ved, hvorfor jeg måske virker lidt anderledes.”

“Det er ikke noget farligt, men det gør en forskel i min hverdag.” 

“Bare det at vide, at jeg ikke behøver forklare det hele hver gang, gør en forskel.” 

Du behøver ikke stå alene 

Hvis du har en god kollega, du har tillid til, kan du starte dér. Nogle gange er én allieret nok til at ændre stemningen omkring dig. 

Forbered dig – men pres ikke dig selv 

Du behøver ikke tage samtalen spontant. For nogen kan det være hjælpsomt at skrive ned, hvad du vil sige, eller øve dig i samtalen. Og du kan altid vente, hvis det ikke føles rigtigt. Du har ret til privatliv, og du har også ret til støtte. 

Gør det til en samtale, ikke en bekendelse 

Det kan være værd at overveje at spørge, om de har spørgsmål. Eller bare mærke, hvordan det bliver modtaget. Mange bliver faktisk lettede over, at de får lov at forstå i stedet for at gætte. 

“Vi taler for lidt om, hvordan menstruation, fertilitet eller overgangsalder påvirker arbejdslivet. Jeg har selv erfaring med det. Så jeg vil bare gerne være lidt åben omkring det.” 

“Det handler ikke om at få særbehandling, men om at kunne yde sit bedste i arbejdsdagen.”