Jobcentret

“Det blev bedre, da jeg kom tidligere ind i systemet. De kunne hjælpe med en §56, og det tog noget af presset. Jeg skulle bare have vidst det noget før.” 

 

Jobcentret kan virke som noget, man først skal i kontakt med, når alt andet er brudt sammen. Men sådan behøver det ikke være. Faktisk oplever mange, at det bliver en bedre proces, hvis man kontakter jobcentret tidligt.

Du behøver ikke vente, til du er langtidssygemeldt. Hvis dit helbred begynder at påvirke dit arbejdsliv, og du har svært ved at fastholde dine timer, kan du allerede dér tage kontakt og få støtte til at forebygge yderligere fravær eller nedslidning.

Når symptomer påvirker arbejdslivet over længere tid, kan det vække mange tanker og bekymringer. Måske er du i tvivl om, hvad der er muligt, og hvad der er det rigtige for dig.

 

Det er ikke en fejl at kontakte dem tidligt – det er rettidig omhu 

Jobcentret kan hjælpe med ordninger som f.eks. §56, fleksjob eller virksomhedspraktik.
Men de kan kun gøre det, hvis de ved, hvad du har brug for. Mange vælger at begynde med formålet med kontakten.

“Mit helbred gør det svært at holde til mit job som det er nu. Jeg vil gerne blive i arbejde, men jeg har brug for hjælp til at finde en vej, der fungerer.” 

 

Del hvordan symptomerne påvirker dig i praksis 

Fortæl om dine begrænsninger, men også om dine ressourcer. Brug konkrete eksempler i stedet for diagnoser. Overvej at se på funktionsnedsættelser i arbejdslivet.

“Når jeg har mine symptomer, kan jeg ikke stå op i længere tid, og jeg har svært ved at koncentrere mig. Det betyder, at jeg ikke kan arbejde fuldt i de perioder, men på andre tidspunkter fungerer jeg godt.” 

 

Hvis arbejdslivet bliver svært, er det ikke et tegn på, at du ikke gør nok. Det er ofte et udtryk for, at rammerne ikke er indrettet til at rumme kronisk sygdom.

 

Vær åben, men tydelig 

Du bestemmer selv, hvad du vil dele. Men du bør være så konkret som muligt om det, der har betydning for arbejdsevnen. Jo mere du deler, des bedre kan jobcentret hjælpe dig med løsningsmuligheder. Du bestemmer tempoet.

“Jeg har brug for fleksibilitet. Men jeg vil gerne blive på arbejdsmarkedet og har brug for jeres hjælp til det.”

“Jeg har en kronisk tilstand, som gør, at mine symptomer svinger over måneden. Nogle dage fungerer jeg næsten normalt, andre dage har jeg stærke smerter eller ekstrem træthed.” 

“Det gør det svært at passe et almindeligt fuldtidsjob med fast skema, men jeg kan godt arbejde, det kræver bare lidt tilpasninger” 

 

Bed om dialog, ikke afgørelser 

Sagsbehandlere er underlagt regler, men de kan ofte finde vej gennem dem.
For nogen giver det ro at invitere til samarbejde.

“Kan vi sammen se på, hvilke muligheder der passer til min situation? Jeg vil gerne tage ansvar, men jeg har brug for støtte.” 

“Min arbejdsevne er ikke væk. Den er bare svingende og uforudsigelig. Det er svært at forklare med de kategorier, der normalt bruges.” 

“Jeg har brug for at tale om, hvordan vi kan forstå mit funktionsniveau på en måde, der giver mening i virkeligheden.” 

 

Brug jobcentret som støtte til det næste skridt 

De kan hjælpe med f.eks. fleksjob, §56, virksomhedspraktik, gradvis optrapning eller afklarende forløb. Det kan være en hjælp at stille spørgsmål.

“Jeg vil gerne forstå, hvilke ordninger jeg kan få hjælp gennem. Kan du fortælle, hvad der kunne være relevant for mig?” 

“Jeg vil gerne samarbejde, men det skal være på en måde, hvor mit helbred også er tænkt med.” 

“Hvis det er muligt, vil jeg gerne arbejde i skånefunktioner – eller med fleksibel opstart og hjemmearbejde.” 

“Jeg vil gerne høre, om det giver mening at bruge §56-ordningen, så arbejdspladsen ikke bliver økonomisk belastet, når jeg har fravær.” 

“Måske er der støttemuligheder, jeg ikke kender. Jeg vil gerne informeres, så jeg ikke falder igennem.” 

 

Tag gerne dokumentation med – og spørg hvis du er i tvivl 

Har du udtalelser fra læge, arbejdsplads eller tidligere forløb, kan det styrke dialogen. Og hvis noget er uklart, så spørg. Det er jobcentrets opgave at forklare dine rettigheder og muligheder. 

Uanset, hvor du er i dine overvejelser, fortjener du støtte og respekt. Du behøver ikke finde svarene alene. Og du må gerne tage tingene i dit eget tempo.