Jobcenteret som samarbejdspartner
Jobcentret spiller en vigtig og ofte afgørende rolle i at hjælpe borgere med at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, selv når helbredet sætter begrænsninger.
Særligt ved sygdomme og tilstande, der er cykliske, usynlige eller endnu ikke udredt.
Som f.eks. endometriose, dysmenoré, PMDD (svær PMS), adenomyose, overgangsalder eller bivirkninger ved fertilitetsbehandling, kan det være svært at få øje på den rette vej frem.
Men netop her er jobcentret en medspiller. Du kan være en vigtig støtte, ikke kun for borgeren, men også i samarbejdet med arbejdsplads, fagforening og sundhedsvæsen. Når samarbejdet lykkes, kan du være med til at skabe løsninger, der både forebygger langvarigt fravær og fastholder borgerens identitet som en del af arbejdsfællesskabet
Det særligt vanskelige ved cykliske eller usynlige helbredsproblemer
- Symptomerne varierer. Nogle dage fungerer man fint, andre dage er man sengeliggende
- Der er ofte ingen diagnose eller den er ny og ikke forstået på arbejdspladsen
- Borgeren underspiller ofte problemerne af frygt for at blive dømt ude af arbejdsmarkedet
- Lægernes udtalelser kan være generelle eller upræcise, hvilket skaber usikkerhed i vurderingen
- Arbejdspladsen kan mangle viden og trække sig i samarbejdet
Hvad kan du som jobcenter gøre?
- Spørg ind til konkrete funktionsbegrænsninger og ikke kun diagnoser
- Anvend §56, delvis raskmelding eller jobafklaringsforløb som fleksible redskaber
- Understøt arbejdspladsen i at lave skånehensyn – f.eks. via APV eller individuelle aftaler
- Vær opmærksom på, at borgerens situation ikke nødvendigvis passer i de vanlige kasser
- Tag gerne kontakt til fagforening eller HR med samtykke og gør samarbejdet tværfagligt