Lyt bag om ordene 

• Giv borgeren plads til at beskrive symptomer og hverdagsudfordringer, også selvom der ikke er en diagnose 

• Spørg til funktion – fx: “Hvad er svært for dig på en dårlig dag?” 

• Anerkend, at det kan være svært at bede om hjælp – og at der kan være skam forbundet med det 

• Hjælp borgeren med at se muligheder i §56, fleksjob, skånehensyn, deltid – i stedet for at fokusere på begrænsninger 

• Brug værktøjer som symptombeskrivelse og forberedelsesskemaer for at lette samtalen 

Skab tryghed og klarhed 

• Tag kontakt med borgerens samtykke – og præsenter jer som medspillere, ikke kontrollører 

• Anerkend, at arbejdspladsen kan mangle viden – og tilbyd enkle redskaber og fakta 

• Gør det tydeligt, at jobcentret ikke ønsker at trække borgeren væk fra arbejdspladsen, men hjælpe med fastholdelse 

• Tilbyd konkret støtte: APV-opfølgning, §56, optrapningsplan, fleksjob-afklaring 

• Vær åben for at inddrage fagforening eller HR – det styrker dialogen 

Når borgeren møder op kampklar 

Bag modstanden ligger ofte en lang kamp for at blive lyttet til 

Mange borgere med cyklusbetingede helbredsudfordringer har i årevis oplevet at blive affejet i sundhedssystemet. De har måske fået at vide, at det “bare er menstruation”, at de skal “slappe lidt af” eller at “det går nok over”. De er blevet sendt hjem fra lægen, hospitalet eller speciallæger – uden udredning eller støtte. 

Når de endelig søger hjælp hos jobcentret, er det derfor ofte med skuldrene oppe og paraderne fremme. De er ikke nødvendigvis i konflikt med dig – men de forventer at møde modstand, fordi det er det, de har mødt før. 

Som sagsbehandler kan du være med til at bryde mønsteret, hvis du: 

• møder borgeren med anerkendelse frem for skepsis 

• lader dem fortælle deres oplevelse, uden at afbryde eller vurdere 

• tydeligt signalere, at I er på samme hold 

Det skaber en anden form for samtale – og giver mulighed for, at I sammen finder realistiske løsninger, som borgeren ikke føler, de skal kæmpe sig til.