Fortællinger fra andre
Fortællinger fra andre i mødet med jobcentret
Den grafiske designer der blev mødt med forståelse
Baggrund: Hun arbejdede som grafiker og havde i flere år døjet med stærke underlivssmerter og kraftig træthed op til menstruation. Hun havde aldrig fået en diagnose, men havde været sygemeldt med stress og udbrændthed flere gange.
Udfordring: Da hun kontaktede jobcentret, var følelsen præget af nervøsitet og kampgejst. Der var ingen forventning om at blive mødt med forståelse. “
Løsning: Sagsbehandleren lyttede, spurgte ind og foreslog en §56-aftale samt fleksibilitet i samarbejde med arbejdspladsen. Der blev udarbejdet skånehensyn med mulighed for hjemmearbejde og ekstra pauser.
Resultat: Hun blev på arbejdsmarkedet med reduceret fravær og følte sig for første gang støttet i sit forløb.
Medarbejderen i plejesektoren uden endelig diagnose
Baggrund: Hun arbejdede i hjemmeplejen og oplevede cykliske smerter, oppustethed og koncentrationsbesvær. Hun var i udredning for endometriose, men havde endnu ingen bekræftet diagnose.
Udfordring: Lederen vidste ikke, hvad medarbejderen fejlede, og vedkommende skammede sig over at tale om det. Der havde været meget fravær, og frygten for en fyring var stor.
Løsning: Via jobcentret blev der etableret en §56-aftale. Der blev afholdt en samtale med både jobcenter og arbejdsplads, hvor skånehensyn blev indarbejdet i arbejdspladsvurderingen (APV).
Resultat: Fraværet faldt, samarbejdet med arbejdspladsen blev forbedret, og hun følte sig endelig taget alvorligt.
Virksomhedskonsulenten der skabte tryghed
Baggrund: Konsulenten arbejdede i et jobcenter og mødte ofte arbejdsgivere, der var usikre på reglerne omkring sygdom og skånehensyn.
Udfordring: Erfaringen var, at både borgere og ledere manglede viden om eksempelvis §56, fleksjob og dialogen om det gode forløb.
Løsning: Konsulenten begyndte at anvende konkrete materialer, såsom samtaleskabeloner og skånehensynsark, og faciliterede fællesmøder mellem borger og arbejdsgiver. Der blev arbejdet proaktivt med oplysning tidligt i forløbene.
Resultat: Flere forløb lykkedes, og både arbejdsgivere og borgere følte sig mere trygge i processen.
Detailansat i fertilitetsbehandling
Baggrund: Hun arbejdede i detailbranchen med skiftende vagter og mange stående arbejdstimer. Hun var i fertilitetsbehandling og kæmpede med bivirkninger som migræne, kvalme og stærk træthed. Der var ingen diagnose, og følelsen af utilstrækkelighed var konstant.
Udfordring: Vedkommende ringede til jobcentret i desperation og overvejede at sige sit job op, da tempoet var uoverskueligt. Der var ingen viden om, at fertilitetsbehandling kunne give adgang til støtte.
Løsning: Jobcentret hjalp med at etablere en §56-aftale, hvilket gav mulighed for faste arbejdstider og konkrete skånehensyn. Hun blev mødt med forståelse og fik vejledning til dialogen med arbejdspladsen.
Resultat: Hun blev i jobbet og fik ro til at gennemføre behandlingen uden frygt for konsekvenser for ansættelsen.
Bogholderen med de usynlige symptomer
Baggrund: Hun arbejdede som bogholder og havde haft tilbagevendende fravær i ti år grundet smerter og træthed. Der var aldrig stillet en diagnose; i stedet var hun blevet mødt med kommentarer om stress eller behov for mere søvn.
Udfordring: Hun mødte op til samtalen på jobcentret med en følelse af vrede og opgivenhed. Tilliden til systemet var væk.
Løsning: Sagsbehandleren anerkendte, at symptomerne var reelle trods manglende diagnose, og informerede om funktionsvurdering og muligheder. En §56-aftale blev oprettet, og der blev iværksat en fælles dialog med arbejdspladsen om opgaver og hensyn.
Resultat: Det skabte en stor lettelse. For første gang oplevede hun, at en diagnose ikke var en betingelse for at blive taget alvorligt og få hjælp til at håndtere hverdagen.