Hvad frygter borgeren?
Selvom du som sagsbehandler møder borgeren med støtte og overblik, er det vigtigt at vide, at borgeren kan være fyldt med usikkerhed – og ikke altid tør spørge ind til den hjælp, de faktisk har ret til.
Typiske bekymringer og forestillinger:
- "Jeg skal være syg nok for at få hjælp"
Mange tror, at støttemuligheder først gælder, når de er 100 % sygemeldte eller har fået en diagnose. Det gør, at de venter – nogle gange for længe.
- "De tror ikke på mig, fordi mine symptomer svinger"
Usynlige eller cyklusbetingede symptomer er svære at forklare – og borgeren kan have mødt mistro i sundhedsvæsnet, på arbejdspladsen eller tidligere i systemet.
- "Hvis jeg siger det højt, mister jeg mit job"
Mange frygter, at åbenhed fører til afskedigelse, stempling som besværlig, eller dårlig stemning på arbejdspladsen.
- "Jeg forstår ikke reglerne – så jeg siger ikke noget"
Lovgivning, begreber og rettigheder kan virke uoverskuelige. Hvis borgeren føler sig forkert, undgår de ofte at spørge.
Det skal du vide om borgere med cyklusbetingede helbredsudfordringer
Bag symptomerne ligger ofte en lang og usynlig kamp
Når en borger med fx endometriose, PMDD, voldsomme menstruationssmerter eller bivirkninger fra fertilitetsbehandling kommer i kontakt med jobcentret, er det sjældent første gang, de har forsøgt at finde en løsning.
Mange har:
- kæmpet for at blive taget alvorligt i sundhedsvæsnet
- skjult deres symptomer på arbejdspladsen
- fået stress eller udbrændthed som følge af langvarigt pres
- undladt at søge hjælp, fordi de ikke kender deres rettigheder
Det betyder, at du som sagsbehandler ofte møder dem sent i forløbet, når de allerede er slidte – både fysisk og psykisk.
Kendetegn, du bør være opmærksom på:
- Symptomerne er usynlige og svinger – de kan være voldsomme én dag og helt fraværende den næste
- Fraværet er cyklisk og uforudsigeligt, hvilket kan udfordre både arbejdsgiver og system
- Mange borgere skjuler symptomerne – af frygt for at miste jobbet eller virke svage
- Få kender deres rettigheder – og kommer derfor for sent i gang med støttemuligheder
Hvad kan du gøre?
- Mød borgeren med forståelse frem for krav – og anerkend deres oplevelse
- Sæt ord på støttemulighederne i øjenhøjde – uden tunge paragraffer
- Hjælp dem med at skabe en bro til arbejdspladsen – fx med APV-værktøjer, §56 eller delvis raskmelding
- Husk, at diagnose ikke er en forudsætning for støtte – funktionsnedsættelse er nok
Jo tidligere I finder løsninger sammen, jo større chance er der for at borgeren bevarer sin tilknytning til arbejdsmarkedet – på en bæredygtig måde.