Når forskelsbehandling opstår

Selvom de fleste arbejdspladser ønsker at gøre det godt, sker det alligevel, at medlemmer med helbredsudfordringer bliver mødt med mistillid, forskelsbehandling eller tavshed. Det sker ofte ubevidst – men konsekvenserne kan være alvorlige for det enkelte menneske. 

Hvad kan forskelsbehandling være? 

  • At blive forbigået i opgavefordeling, kurser eller udviklingsmuligheder 
  • At opleve mistro eller bagtalelse, fordi fraværet ikke “passer ind” 
  • At få sine symptomer bagatelliseret – eller slet ikke blive lyttet til 
  • At blive presset til at sygemelde sig frem for at finde løsninger 
  • At føle sig ekskluderet fra fællesskabet – både fagligt og socialt 

 

Det behøver ikke være med vilje 

Forskelsbehandling sker ofte, fordi arbejdspladsen mangler viden eller sprog. Det betyder ikke, at der er onde intentioner – men det betyder, at nogen skal tage ansvar for at ændre kulturen. 

 

Når det bliver alvor 

Hvis et medlem bliver ulovligt forskelsbehandlet, fx pga. køn, sygdom eller helbred, kan fagforeningen støtte med: 

  • Rådgivning om ligebehandling og diskrimination 
  • Hjælp til at føre sag eller gå videre til Ligebehandlingsnævnet 
  • Dokumentation og sparring ift. arbejdsgiver og samarbejdssystem