Behandling af endometriose

Endometriose kan ikke kureres, men smerterne ved sygdommen kan man behandle. Enten kan man prøve sig frem med smertestillende medicin, alternativ behandling, mindfulness eller en Low FODMAP diet.

Smertestillende medicin

Ofte kombineres hormonel og kirurgisk behandling af endometriose med smertestillende medicin. Her skal man generelt holde sig til paracetamol og såkaldte NSAID-præparater – også kaldt gigtmidler.

Nogle gange kan det være nødvendigt med stærkere smertestillende præparater. Dog skal man helst undgå morfin og morfinlignende stoffer ved kroniske smertetilstande. Er det nødvendigt, bør behandlingen startes og følges af en smerteklinik.

Paracetamol

Paracetamol virker primært på smertebanerne i rygmarven og hjernen, og i mindre grad på det område, som smerten udløses fra. Hvis man har feber, nedsætter det temperaturen, imens det næsten ingen virkning har på betændelsesreaktioner, som f.eks. ved endometriose i underlivet. 

NSAID-præparater

NSAID-præparaterne virker ved tilstande med betændelsesreaktioner, men de har også flere bivirkninger. NSAID står for det engelske udtryk Non-Steroid Anti-Inflammatory Drugs. Stofferne hæmmer en betændelsesreaktion ved at nedsætte dannelsen af prostaglandiner. Virkningen ses både i vævet, hvor smerterne opstår samt i smertebanerne i rygmarven og hjernen. Et typisk NSAID-præparat er ibuprofen, der sælges i håndkøb som 200 mg tabletter.

Alternativ behandling af endometriose

Imens de fleste kvinder med endometriose lever en god tilværelse, viser erfaringen desværre, at op imod 20% af kvinderne med endometriose udvikler kroniske smerter til trods for medicinsk eller kirurgisk behandling. Der findes dog supplerende behandlinger, teknikker og livsstilsmuligheder, som den endometrioseramte kvinde selv har mulighed for at opsøge.

Mange patienter oplever, at en kombination af følgende er et godt supplement til bedring i sygdommens symptomer: 

Start med at udvælge et område, som du fokuserer på, i stedet for at give dig i kast med alt på én gang. Vælg det område, som du har mest lyst til at prøve først. På den måde er risikoen for, at du ender med at give op langt mindre. Læs gode råd mod endometriose her

Low FODMAP diet

Low FODMAP diet er en diæt, som anbefales af flere i sundhedsvæsenet verden over. Oprindeligt stammer diæten fra Australien og er udviklet specielt til personer med IBS, irritabel tyktarm og herunder også kvinder, som lider af endometriose. Low FODMAP kurerer ikke IBS, men den kan lindre de generende symptomer.

Diæten lindrer symptomerne på IBS og endometriose ved at begrænse indtaget af bestemte kulhydrater i kosten. FODMAP står for følgende:

  • Fermenterbare (fordøjes og gæret af bakterier i tarmen)
  • Oligosakkarider (frukto-oligosakkarider (FOS) og galako-oligosakkarider (GOS))
  • Disakkaridder (laktose)
  • Monosakkarider (fruktose)
  • And (og)
  • Polyoler (Sukkeralkoler – sorbitol, mannitol, xylitol og maltitol)

Ovennævnte er alle kulhydrater, som ikke optaget tilstrækkeligt i tyktarmen, hvor de gæres af bakterier. Det producerer gas, som kan forstærke følelsen af oppustethed og luft i maven. Samtidig sker der en indtrængning af vand i tarmen, som kan give en udspilet tarm og påvirke afføringens konsistens og hyppighed.

Du behøver nødvendigvis ikke skære ned på laktose (disakkarid) og fruktose (monosakkarid), da disse kulhydrater kun optages ringe hos nogle.

FODMAPs er ikke skadelige og usunde. De optages bare ikke tilstrækkeligt i tyndtarmen, hvilket gør, at symptomerne på IBS forværres. Derfor kan en begrænsning af FODMAPs være med til at mindske symptomer på IBS og endometriose.

Mindfulness og psykologisk smertebehandling

Psykologisk smertebehandling bruger specifikke psykologiske metoder til smertebehandling. Målet er at reducere smerteoplevelsen, hvor de psykologiske forhold spiller en stor rolle. Derfor kan det være en fordel at inddrage psykologiske og sociale forhold i behandlingen af kroniske smerter i supplement til medicinsk eller kirurgisk behandling. Mindfulness er en af mulighederne her.

Hvad er mindfulness?

I den vestlige verden benyttes mindfulness oftest som et selvhjælps- eller terapeutisk redskab. Igennem mindfulness kan man opnå fysisk, mentalt og følelsesmæssigt velvære. Mindfulness forklares i den vestlige psykologi som en bestemt måde at være opmærksom på. I Danmark kalder vi det også bevidst nærvær. Mindfulness er derfor en form for opmærksomhed, som både er:

  • Observerende
  • Beskrivende
  • Ikke dømmende
  • Ikke-reaktiv på oplevelser, som finder sted i nuet.

Sådan kommer du i gang med mindfulness

Du kan lære at praktisere mindfulness på samme måde, som du kan lære at spille klaver eller gå til yoga. Start med at kontakte en underviser eller behandler, som har erfaring med mindfulness, så du kan få hjælp til at komme godt i gang.

Du kan finde forskellige mindfulness øvelser og kropsscanninger online. Det er vigtigt at finde de øvelser, der passer til dig og samtidig, er det for mange også væsentlig hvilken tone/stemmeleje, der bliver brugt i forbindelse med guidemeditation og kropsscanningen. Du kan finde forskellige muligheder under punktet Nyttige link. 

Mange bliver glade for at gå på et mindfulness hold, hvor underviseren instruerer i forskellige øvelser. Effekten af øvelserne er bedst, hvis du også øver dig derhjemme på daglig basis. Mindfulness trænes nemlig gennem forskellige øvelser som:

  • Liggende kropsscanning
  • Siddende meditation med fokus på åndedrættet
  • Navngivning af tanker og følelser
  • Blid mindful yoga
  • Gående meditation
  • Mindfulness i hverdagsaktiviteter

Meditation er altså en blanding af formelle meditationsøvelser, hvor du bruger op imod 45 minutter på at sidde stille og fokusere din opmærksomhed på bestemte oplevelser. Ofte giver det som smerteplaget mening at starte med at lære kropsscanningen at kende. Smerteoplevelsen tager nemlig udspring i kroppen.