Hvor længe skal vi prøve uden hjælp?

Spørgsmål:

Hej
Jeg har den 3. februar fået konstateret endometriose, men jeg vil lige starte lidt længere tilbage.
Jeg har siden jeg var teenager døjet meget med menstruationssmerter, ca. hver anden gang jeg havde min menstruation havde jeg så stærke smerte, at jeg tit måtte ligge syg og har det på sin vis stadig sådan i dag. Jeg er altid blevet spist af med ved lægen at nogle piger havde det sådan og at det kunne ændre dig med alderen. Jeg har prøvet af tre omgange at være på p-piller som skulle hjælpe mig med smerterne, men er altid stoppet med dem igen da de gjorde mig dårlige på så mange andre områder. Jeg har også tit haft bøvl med min maven, smerter omkring ægløsning og så har det tit gjort at jeg konstant har en mave der er i rod. Lægen her har også altid sagt, det er din kost, det er gluten, laktose osv. og lige meget hvad jeg har prøvet har det bare altid været der så jeg har egentlig på en måde bare lært at leve med det, det koster mig i gennemsnit mindst en sygedag om måneden, + dårlig samvittighed over igen ikke at kunne komme på arbejde.
I sommers (2015) begyndte jeg og min kæreste så at prøve at blive gravide og selvfølgelig kan alting tage tid, men jeg sukker da lidt over intet skete. I oktober/november begyndte jeg at få smerter i højre side af underlivet og var ved vagtlæge der sendte mig hjem uden vi kom til en forklaring, jeg var herefter ved egen læge der undersøgte mig og sendte mig hjem med beskeden om at jeg måtte komme igen hvis det blev værre. Det gjorde det så og fra slut nov. til midt i december bliver det bare værre og værre, jeg er ved læge to gange mere hvor de ikke gør noget. En gang akut fordi jeg har så ondt jeg ikke kan bevæge mig eller stå oprejst, her blev jeg også bare sendt hjem. I mellem jul og nytår, var jeg så af sted igen, men var her inde ved en anden læge i mit lægehus end jeg plejer. Hun tøvede ikke og sagde allerede inden hun undersøgte mig at hun gerne ville have mig videre til undersøgelse på OUH, jeg var her så plaget af smerter at jeg havde tabt mig 8 kilo, kunne ikke være på arbejde og var på så stærke smertestillende at jeg var væk i en døs hele tiden. Jeg blev ret hurtig indkaldt, men først til den 2. marts. min læge tog dog affære da jeg virkelig var skidt. Nytårsaftensdag blev jeg undersøgt på OUH og de finder en cyste, der er ret stor, den så dog ud til at være på vej væk så jeg blev sendt hjem med en ny tid en uge efter – ugen efter af sted igen, her fik jeg at vide den var 7×4 cm, men de ville godt se tiden anden, ny tid 14 dage efter. Her tøvede lægen dog ikke og sagde med det samme, du skal opereres og jeg tror du skal forberede dig på du har endometriose. Sikke en besked, men ja det gjorde jeg så og ordet var heller ikke fremmed for mig da jeg nogle gange har haft mistanke om det selv og min mors veninde er ramt. Jeg blev opereret den 3. februar hvor cysten var oppe på 8×5 cm. udover cysten havde jeg pletter på livmoderen og min blære som også blev fjernet. Efterfølgende blev jeg anbefalet at begynde at spise p-piller, men vi er jo i gang med at prøve at få børn – lægen sagde klø på. Og her kommer mit spørgsmål så, jeg er selvfølgelig kun lige kommet ud “på den anden side”, men hvor lang tid skal man gå før man kan få hjælp til at få børn, hvis det ikke lykkes naturligt, når man har fået konstateret sygdommen?
Jeg er virkelig bekymret om jeg kan få børn, da det er mit absolut højeste ønske.

Svar:

Kære Endometriose patient.

Jeg kan godt forstå, at det har været et langt og slidsomt forløb, med mange spekulationer, smerter og sygedage. Det er rigtig godt, at du nu har fået vished omkring, hvad der giver dig smerterne. Jeg håber at det trods alt vil give dig mere ro i dagligdagen.

Med hensyn til ønsket om at få et barn, så er det mit råd, at du får din egen læge til at henvise dig direkte til en fertilitetsklinik. Jeg er sikker på, at de på fertilitets klinikken vil kunne hjælpe med råd og vejledning, så I kan få drømmen om et barn opfyldt. Det er ikke min umiddelbare anbefaling, at I blot ser tiden an i for eksempel et halvt år.

Med venlig hilsen
John Kirk