Dine rettigheder og muligheder
“Jeg troede, jeg skulle vælge mellem at være syg eller at have et arbejde. Det var først, da fagforeningen nævnte §56, at jeg forstod, at jeg kunne få hjælp til at blive.”
Når helbredet påvirker dit arbejdsliv, kan det være svært at finde vej gennem regler, paragraffer og systemer. Mange ved ikke, hvad de har ret til – og mange oplever først alt for sent, at der faktisk findes støtte, som kunne have gjort en forskel tidligere i forløbet.
Kun ca. 45 % af deltagerne i vores undersøgelse er i ordinært arbejde.
Resten er fx i fleksjob, på sygedagpenge, i jobafklaring eller helt uden for arbejdsmarkedet.
Det behøver ikke være sådan. Der findes ordninger og muligheder, som kan hjælpe dig til at blive i arbejde på vilkår, der passer til din krop og dit liv.
I dette afsnit får du:
- overblik over dine muligheder, som fx §56, fleksjob, deltid og skånehensyn
- hjælp til at forstå, hvordan du kan bruge dem i praksis
- viden om, hvem der kan støtte dig – fx HR, jobcenter, fagforening eller tillidsrepræsentant
- inspiration fra andre, der har fundet løsninger, der virker
Du skal ikke kende alle regler selv. Du skal kende dine behov – og så kan vi sammen finde den rette støtte.
Ordninger og rettigheder
Læs mere om muligheder og rettigheder her
Formelle ordninger og rettigheder
Formelle ordninger og rettigheder
56-aftale
En §56-aftale gør det muligt for din arbejdsgiver at få refusion for sygedagpenge fra første fraværsdag, hvis du har en kronisk lidelse med risiko for fravær. Det betyder, at du kan være mere åben om dine behov – uden at arbejdsgiver står økonomisk dårligere. Aftalen laves sammen med jobcentret og kræver en lægelig vurdering.
Typisk brugt ved: endometriose, migræne, autoimmune sygdomme, cykliske smerter m.fl.
Fleksjob
Fleksjob er en ansættelsesform til dig, der har varigt nedsat arbejdsevne – men stadig kan arbejde i nedsat tid og under tilpassede vilkår. Du kan være i fleksjob hos din nuværende arbejdsgiver (fastholdelsesfleksjob) eller i en ny stilling. Du får løn fra arbejdsgiver og supplerende ydelse fra kommunen.
Kræver: at din arbejdsevne er varigt nedsat, og at andre løsninger er afprøvet.
Delvis sygemelding og optrapning
Hvis du ikke kan arbejde fuldt, men heller ikke er helt ude af stand til at arbejde, kan du blive delvist sygemeldt. Du og din arbejdsgiver aftaler, hvor meget du kan arbejde, og du får sygedagpenge for den resterende del. Du kan gradvist trappe op igen.
Giver dig mulighed for at fastholde tilknytning til arbejdspladsen i dit eget tempo.
Skånehensyn
Skånehensyn betyder, at du arbejder med særlige hensyn i forhold til dine symptomer – fx reduceret tempo, pauser, hjemmearbejde eller ændrede opgaver. Det kræver ingen særlig ordning, men en aftale med din leder og gerne inddragelse af HR eller arbejdsmiljørepræsentant.
Skånehensyn bør dokumenteres skriftligt, så forventninger er tydelige for alle.
Fastholdelsesfleksjob
Hvis du er ansat i et job, men ikke længere kan varetage det på almindelige vilkår, kan du få fleksjob på din nuværende arbejdsplads – uden at blive opsagt først. Din arbejdsevne skal være varigt nedsat, og både du og arbejdsgiver skal være indstillet på ordningen.
En mulighed, hvis du ønsker at blive i dit nuværende job – bare under tilpassede vilkår.
Virksomhedspraktik og jobafklaring
I perioder, hvor du er sygemeldt eller på kanten af arbejdsmarkedet, kan jobcentret tilbyde afklarende forløb.
Virksomhedspraktik giver dig mulighed for at afprøve din arbejdsevne i kontrollerede rammer, uden krav om fuldt ansvar. Det er uden løn og skal være midlertidigt.
En vej tilbage – hvis du har mistet fodfæstet og har brug for at genopbygge kapacitet og selvtillid.
Tilpasninger på arbejdspladsen
Læs mere om muligheder for tilpasning af arbejdslivet på arbejdspladsen
Tilpasninger på arbejdspladsen
Fleksibel mødetid
Symptomer kan svinge – og mange oplever, at det hjælper at kunne møde senere, tage hjem tidligere eller dele dagen op. Fleksibel mødetid kan aftales med leder og HR og er ofte en enkel, men effektiv tilpasning.
Nogle laver “kernetimer” eller arbejder hjemme visse dage.
Hjemmearbejde og hvilemuligheder
Muligheden for at arbejde hjemme nogle dage, tage pauser, eller kunne lægge sig ned i kortere perioder kan være afgørende. Særligt ved træthed, smerter, blødninger eller bivirkninger fra behandling.
Det kræver åbenhed og tillid – men skaber ofte højere produktivitet og mindre fravær.
Tilpasning af opgaver
Nogle opgaver kræver mere fysisk, kognitiv eller social energi end andre. Ved at tilpasse arbejdsopgaver midlertidigt eller permanent, kan du bevare værdifulde kompetencer i teamet uden at blive overbelastet.
Det kan fx være færre møder, mindre kundekontakt eller reduceret ansvar i pressede perioder.
Samtaler med HR, leder eller TR
Du har ret til at blive inddraget i løsninger – og det er vigtigt, at dialogen er åben og tryg.
HR, leder eller tillidsrepræsentant kan hjælpe med at finde balancerede løsninger, lave skriftlige aftaler og sikre, at dine behov bliver forstået og respekteret.
Du må gerne tage en bisidder med – fx fra fagforeningen.
Støtte til samtaler og planlægning
Her finder du redskaber og vejledninger til samtaler og planlægning
Støtte til samtaler og planlægning
Symptombeskrivelse
Et enkelt skema eller kort tekst, hvor du beskriver dine symptomer – og hvordan de viser sig i arbejdsdagen. Især vigtigt, hvis du har en “usynlig” lidelse som endometriose, PCO, PMS eller kronisk smerte.
Brug det som afsæt for samtaler – og som hjælp til HR, leder eller jobcenter.
Forberedelse til samtaler
Det kan være svært at huske alt, du vil sige. Vi har derfor udviklet støttespørgsmål og tjeklister, så du kan forberede dig til fx sygefraværssamtaler, møder med jobcenter eller trivselssamtaler med din leder.
Gør dig mere tryg – og sikrer, at du får sagt det, der er vigtigt.
Skabelon til skånehensyn og APV
Et konkret værktøj, du og din arbejdsplads kan bruge til at tale om skånehensyn.
Kan også bruges til at opdatere jeres APV (arbejdspladsvurdering) og skabe fælles forståelse.