Jeg er kollega
Sådan støtter vi hinanden i et sundt og rummeligt arbejdsliv
56 % af os oplever, at det er svært for kolleger at forstå usynlige symptomer som træthed, smerter eller udmattelse. Alligevel svarer 68 %, at støtte fra kolleger er en af de vigtigste faktorer for at kunne blive i arbejde.
Vi er kollegaer, før vi er eksperter. Og nogle gange står vi i situationer, hvor vi gerne vil hjælpe – men ikke ved hvordan. Måske har din kollega en usynlig sygdom, har smerter i perioder eller har brug for særlige hensyn, som kan være svære at forstå.
På denne side får du viden, konkrete råd og eksempler på, hvordan du som kollega kan gøre en forskel – både i hverdagen og i det lange løb.
Du behøver ikke have svar på alt. Nogle gange er det nok at spørge, at lytte – og at tage udgangspunkt i respekt og nysgerrighed.