Konsekvenser af livmodersammentrækninger ved adenomyose

De ufrivillige sammentrækninger, der sker i livmoderen, har betydning for vores reproduktion. Sammentrækningerne styres af overgangszonen i livmoderen, som er beskadiget hos kvinder med adenomyose. Dette kan have følgende konsekvenser:

  • Sammentrækningerne under menstruation kan være ukoordinerede, alt for hyppige og alt for kraftige. Trykket i livmoderhulen, som ligger på 35 mmHg hos en almindelig sund og rask kvinde, er målt til at kunne være helt op til 200-300 mmHg hos kvinder med adenomyose. Beskadigelse af overgangszonen kan føre til, at muskelvævet ikke får tilført nok ilt. Iltmangel i vævet kan føre til stærke smerter og kraftige blødninger hos kvinder med adenomyose.
  • Sammentrækningerne kan føre til, at slimhindeceller/endometrieceller bliver presset ud gennem æggelederne og ender ude i bughulen, hvor de så kan føre til udvikling af endometriose.
  • Transport af sæd fungerer ikke optimalt, og embryonet kan have svært ved at sætte sig fast i det stive og irriterede væv. Kvinder med adenomyose kan have svært ved at blive gravide, og risikoen for spontan abort er højere end hos normale kvinder uden sygdommen.

Få nyhederne fra Endometriose Fællesskabet først

Skriv dig op til Endometriose Fællesskabets nyhedsbrev og få de seneste nyheder og information om aktiviteter direkte i din indbakke.

Nyhedsbrevet udkommer én gang månedligt.