De psykologiske og sociale følgevirkninger

At leve med kroniske underlivssmerter, uanset diagnose, kan føre til betydelige psykiske og sociale belastninger.
For mange opleves disse følgevirkninger som mere invaliderende end smerterne i sig selv.

Usikkerhed

Mange kvinder oplever år med smerter, før de bliver taget alvorligt eller får en forklaring.
Det kan skabe tvivl, skam og en følelse af ikke at blive troet, både i sundhedsvæsenet, på arbejdet og i familien.

Hverdagen

Smerter og udtalt træthed kan gøre almindelige daglige opgaver uoverskuelige, f.eks.:

  • husholdning

  • indkøb og madlavning

  • pasning af børn

  • sociale aktiviteter

Parforhold og fertilitet

Smerter, nedsat energi og eventuelle smerter ved samleje kan påvirke parforholdet.
Mange kvinder føler skyld, skam eller utilstrækkelighed, især når sygdommen også påvirker fertiliteten.

Arbejdsliv og uddannelse

Menstruationsrelaterede smerter rammer ofte i de år, hvor kvinder er under uddannelse eller etablerer sig på arbejdsmarkedet.
Nogle må reducere arbejdstid, sygemelde sig gentagne gange eller helt forlade uddannelse eller job.

👉 Læs mere om arbejdslivet

👉 Læs mere om rettigheder i studielivet

Følelsesmæssigt velvære

Kvinder med kroniske underlivssmerter har øget risiko for:

  • stress

  • angst

  • depression

  • sorgreaktioner

Det gælder både i forbindelse med smerterne og med selve det at få (eller mangle) en diagnose.