Nyhed
Referat Ekstraordinær Generalforsamling
Referat Ekstraordinær generalforsamling i Endometriose Fællesskabet Onsdag d. 25. marts 2026
Dagsorden i henhold til vedtægterne:
Onsdag den 25. marts 2026 kl. 20.00-20.30
Sted: Zoom
- Direktør Anne Hovmøller bød velkommen til den ekstraordinære generalforsamling 2026.
- Ad dagsordenens punkt 1. Valg af dirigent
Anne Hovmøller blev valgt og konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig indkaldt med direct mail til medlemmerne samt information på hjemmesiden og SoMe-kanalerne. - Ad dagsordenens punkt 2. Valg af referent
Forkvinde Julie Sjølin Kiil blev valgt. - Ad dagsordenens punkt 3. Valg af stemmetæller
Ikke relevant med stemmetællere. - Ad dagsordenens punkt 4. Ændring af Endometriose Foreningens formålsparagraf §2
Ændring 1 (indsættes i §2 – første punkt)
Erstat denne sætning:
At være en støtteorganisation for alle kvinder med endometriose, uagtet medlemskab af foreningen.
Med denne sætning:
At være en støtteorganisation for alle med endometriose og adenomyose samt svære menstruationssmerter (dysmenoré).
Ændringerne blev vedtaget. - Ad dagsordenens punkt 5. Præsentation af og valg til bestyrelsen
Kandidat Peter Jepsen præsenterede sig selv. Peter blev valgt ind i bestyrelsen. - Ad dagsordenens punkt 6. Forslag til tilføjelse til vedtægterne
Honorar til forpersonen: Bestyrelsen kan ved simpelt flertal beslutte at yde honorar til forpersonen efter skriftlig og begrundet indstilling fra et bestyrelsesmedlem.
Forpersonen deltager ikke i behandlingen af punktet eller i afstemningen om eget honorar.
Honoraret skal fastsættes med afsæt i tidsforbrug for konkrete opgaver og ikke i ansvar, og kan højst udgøre 50.000 kr. pr. regnskabsår uanset antallet af opgaver.
Ændringerne til vedtægterne blev vedtaget - Ad dagsordenens punkt 7. Eventuelt
Bestyrelsen har valgt at supplere sig selv med Jakob Ove Madsen, som nu er ordinært medlem af bestyrelsen.
Karina Ejgaard Hansen udtræder d.d. af bestyrelsen, da hun ansættes på projektet ’My Endo’. Bestyrelsen skal konstituere sig på næstkommende bestyrelsesmøde i oktober 2026, hvor der skal vælges en ny næstformand.
Bestyrelsen består af:
Julie Sjølin Kiil
Anne-Mette Rerup
Anne Egekvist
Dorthe Hartwell
Anne Lose
Christina Gjerulff
Peter Jepsen
Jakob Ove Madsen
Direktør Anne Hovmøller orienterede om at den 21. marts fremover vil være dansk endometriosedag.