Podcast anbefalinger
Endometriose, adenomyose, dysmenoré og menstruationssmerter er tilstande, som påvirker mange kvinders liv, hverdag og arbejdsevne. For mange er smerterne ikke kun fysiske, men også forbundet med træthed, bekymringer og en oplevelse af ikke at blive forstået eller taget alvorligt.
Samtidig kan det være svært at finde viden, der både er fagligt korrekt og genkendelig i et levet liv. Derfor har vi samlet en række podcastafsnit fra andre aktører, som sætter fokus på netop disse emner. Her kan du høre personlige fortællinger, faglige perspektiver og samtaler om livet med smerter, fertilitet, behandling og de mange konsekvenser, der kan følge med.
Podcastformatet giver mulighed for at lytte, når det passer ind i din hverdag, og kan være en måde at spejle sig i andres erfaringer eller blive klogere på sin egen situation.
Vi håber, at siden kan være en indgang til mere viden, større forståelse og mindre tabu omkring underlivssmerter og de sygdomme, der ofte følger med.