Rettigheder for dig med endometriose
Når du lever med endometriose, adenomyose eller dysmenoré, lever du med en kronisk sygdom eller tilstand, der kan have stor indflydelse på din hverdag. Det betyder, at du i perioder kan opleve voldsomme smerter, være uarbejdsdygtig eller have brug for særlig støtte for at gennemføre din uddannelse eller passe dit job.
Fokus på din funktionsnedsættelse
Det er vigtigt at være opmærksom på, at rettigheder og støttemuligheder i det offentlige system ofte ikke gives alene på baggrund af din diagnose. Det afgørende er din funktionsnedsættelse.
For at få adgang til rettigheder som f.eks. handicaptillæg eller fleksjob, skal din nedsatte funktionsevne beskrives målbart og konkret. Det er ikke altid nok at beskrive smerter og træthed; man skal dokumentere, hvordan symptomerne helt specifikt begrænser dig i at udføre bestemte opgaver (f.eks. at stå op, koncentrere dig i længere tid eller varetage et fysisk arbejde).
Vigtig juridisk oplysning
Da der kan være specifikke forhold i netop din sag, anbefaler vi altid, at du kontakter en socialrådgiver eller juridisk ekspert, når du påtænker at gå videre med en sag.
Endometriose Fællesskabet råder ikke over en juridisk enhed.
Men som medlem har du mulighed for at få en gratis samtale med en jurist af 20 minutters varighed omkring en specifik problemstilling. Læs mere om vores samarbejde her.
Vejledningerne på denne side skal derfor læses som inspiration og hjælp til at skabe opmærksomhed på relevante forhold for din problemstilling.
Forstå din funktionsnedsættelse
Det kan virke mærkeligt at tale om "funktionsnedsættelse", når man har en sygdom som endometriose, adenomyose eller dysmenoré. Men i det danske social- og uddannelsessystem er det netop din funktionsevne, der afgør, hvilken hjælp du kan få. En diagnose er sjældent nok i sig selv; det er de konkrete begrænsninger i din hverdag, der tæller.
Fra diagnose til konkrete eksempler
Når du søger om handicaptillæg, fleksjob eller andre støtteordninger, skal du beskrive din situation målbart og konkret. Myndighederne har brug for at vide præcis, hvilke opgaver du ikke kan udføre, og hvorfor.
Eksempler på beskrivelser af funktionsnedsættelse:
-
Fysisk begrænsning: "Jeg kan ikke varetage et studiejob i en butik, fordi mine bækkensmerter gør, at jeg ikke kan stå op i mere end 30 minutter ad gangen".
-
Akutte behov: "På grund af kraftige blødninger og pludselige toiletbesøg har jeg brug for altid at være tæt på et badeværelse, hvilket udelukker udendørsarbejde eller transportopgaver".
-
Sikkerhed: "Jeg oplever besvimelsesanfald ved fysisk belastning, hvilket gør det umuligt at arbejde med maskiner eller tunge løft".
-
Behov for restitution: "Smerterne medfører en ekstrem træthed (fatigue), som kræver, at jeg skal have mulighed for liggende hvile flere gange dagligt for at kunne koncentrere mig om mit studie".
Hvordan dokumenterer jeg det?
Det er din læge eller speciallæge, der skal dokumentere din funktionsnedsættelse. Du kan hjælpe din læge ved selv at føre dagbog over dine begrænsninger i en periode, så beskrivelsen bliver så præcis som muligt.
Brug af §58A ved endometriose og adenomyose
Som selvstændig med en kronisk sygdom har du mulighed for at få en §58a-aftale.
En §58a-aftale giver dig som selvstændig erhvervsdrivende mulighed for at få sygedagpenge fra kommunen allerede fra første sygedag, hvis du har en kronisk eller langvarig sygdom, der medfører mindst 10 fraværsdage om året.
Normalt skal man som selvstændig vente i to uger, før man kan få sygedagpenge – men med en §58a-aftale undgår du denne ventetid. Det betyder, at din økonomiske sikkerhed som selvstændig øges, og at du bedre kan passe din virksomhed, selvom du har helbredsmæssige udfordringer.
Aftalen indgås mellem dig og kommunen, og kommunen vil typisk indhente en lægeerklæring fra din egen læge som dokumentation for din sygdom.
Aftalen gælder som udgangspunkt i 2 år og kan fornys, hvis betingelserne fortsat er opfyldt.
Det er vigtigt, at du selv tager kontakt til din kommune, hvis du mener, du opfylder betingelserne for en §58a-aftale. Du kan også tale med din læge om, hvordan du kommer videre i processen.
Brug af §56 ved endometriose og adenomyose
Som ramt af kronisk sygdom kan du, hvis du har mindst 10 sygedage pr. år, søge om en §56 aftale.
Med en §56 aftale kan din arbejdsgiver få refusion for sygedagpenge fra kommunen, allerede fra den første fraværsdag i hver sygemelding. Det betyder, at din arbejdsgivers udgifter i forbindelse med dine sygemeldinger nedsættes, og at sandsynligheden for fastholdelse på arbejdsmarkedet højnes.
§56 aftalen indgås mellem dig og din arbejdsgiver, men den skal godkendes af din kommune. Kommunen indhenter information fra din læge i denne proces. Du kan også tale med din læge eller kommune omkring dette inden du taler med din arbejdsgiver.
Aftalen kan ikke flyttes til ny arbejdsgiver uden en ny proces, og gælder, som udgangspunkt, i 2 år. Den kan fornys ved uændrede betingelser.
Fleksjob med endometriose og adenomyose
Et fleksjob er en mulighed for dig, der har en varigt nedsat arbejdsevne, og som ikke kan arbejde på almindelige vilkår, heller ikke på nedsat tid. Fleksjob bevilges af kommunen og tilpasses dine ressourcer og begrænsninger, fx ved kroniske sygdomme som endometriose eller adenomyose.
Hvornår kan du få fleksjob?
- Når din arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat.
- Når alle relevante muligheder for at fastholde dig i ordinært arbejde er afprøvet (fx §56-aftale, omplacering, job med støtte mv.).
Kommunen skal have gennemført en ressourcevurdering og evt. et længere afklaringsforløb.
Du kan søge fleksjob, uanset om du er i job, ledig eller under uddannelse, men det kræver et samarbejde med jobcenteret.
Hvad betyder fleksjob?
- Du ansættes på særlige vilkår og med støtte fra kommunen.
- Du får løn for det arbejde, du reelt udfører, og kommunen supplerer med et fleksløntilskud.
- Fleksjob kan gives både i privat og offentlig sektor – og også til selvstændige.
Du finder alt om fleksjob, betingelser og hvordan du søger her:
Hvornår kan du få førtidspension?
Førtidspension kan tilkendes, hvis din arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, og det er dokumenteret, at du ikke kan arbejde – heller ikke i fleksjob. Ved sygdomme som svær endometriose eller anden kronisk lidelse, kan førtidspension være relevant, hvis alle andre muligheder er udtømte.
Hvornår kan du få førtidspension?
- Når din arbejdsevne ikke kan forbedres gennem fx behandling, revalidering, ressourceforløb eller fleksjob.
- Når kommunen har lavet en grundig afklaring af arbejdsevnen (fx via ressourceforløb).
- Afgørelsen træffes ud fra en samlet vurdering af helbred, funktionsevne og arbejdsmuligheder.
Må man arbejde som førtidspensionist?
Ja – du må gerne have begrænset arbejde ved siden af førtidspension, men der er regler for, hvor meget du må tjene, før det påvirker pensionen.
Studerende med en kronisk sygdom
Som studerende med en kronisk sygdom findes der flere støttemuligheder, der kan hjælpe dig med at gennemføre din uddannelse på lige fod med andre. Det kræver dog ofte, at du er proaktiv i din dialog med uddannelsesstedet.
Dialog med uddannelsesstedet
Vi anbefaler, at du tidligt i dit forløb taler med din studievejleder.
-
Godkendt fravær: Undersøg muligheden for at få godkendt fravær med en lægeerklæring grundet din funktionsnedsættelse. Dette kan være afgørende, hvis din uddannelse har krav om fremmøde.
-
Særlige eksamensvilkår: Du kan ofte søge om forlænget tid til eksamen eller andre støttende tiltag.
-
Struktur: Der findes flere værktøj, som kan hjælpe dig med at skabe overblik over dit studie i perioder med mange smerter. Se listen med links længere nede på siden.
Hvis du går på en videregående uddannelse, kan du søge om handicaptillæg til din SU. Tillægget er beregnet til studerende, der på grund af en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke er i stand til at varetage et studiejob.
Vigtigt: Smerter og træthed er ikke nok i sig selv Når du søger, er det afgørende, at du beskriver din situation målbart og konkret. Myndighederne kigger på, hvilke specifikke arbejdsopgaver din sygdom forhindrer dig i at udføre.
Eksempler på konkrete beskrivelser:
-
"Kan ikke varetage et job med mange løft eller stående arbejde pga. kraftige bækkensmerter."
-
"Kan ikke varetage butiks- eller kundearbejde pga. pludselige, kraftige blødninger og akutte toiletbesøg, der kræver øjeblikkelig adgang til badeværelse."
-
"Risiko for besvimelsesanfald ved fysisk belastning gør det umuligt at varetage et manuelt studiejob."
-
"Behov for liggende hvile flere gange dagligt pga. smertebetinget udmattelse."
Nyttige links til studerende
-
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen retningslinjer for kronisk syge
-
DCUM: Vejledningsmateriale til studerende
(Siden opdateres ikke længere, da dette er flyttet til Studenterrådgivningen)