Om adenomyose
Livmoderen består af tre lag. Serosa som beklæder overfladen, midterste lag er muskellaget og kaldes myometrium samt laget, der beklæder livmoderhulen og kaldes for endometrium.
Adenomyose er en tilstand, hvor slimhinden inde i livmoderhulen vokser ind i muskellaget dvs. livmodervæggen. Adenomyosen kan ligge spredt i hele muskellaget, eller det kan samle sig i en klump og kaldes for adenomyom.
Et adenomyom består af kirtel- og muskelvæv.
"Adeno" betyder kirtel på græsk, og "myose" betyder muskel. Så direkte oversat betyder sygdommen "kirtel-i-muskel".
Hos kvinder med adenomyose kan livmoderen være forstørret. Det kan være i form af diffus forstørrelse eller lokaliseret fortykkelse. I modsætning til endometriose følger dette væv ikke menstruationscyklussen.
Adenomyose falder ofte til ro, når man går i overgangsalderen.
Livmoderens opbygning og funktion
For at forstå adenomyose er det vigtigt først at forstå, at livmodervæggen (myometrium) har forskellige lag.
Det inderste lag er en overgangszone eller "junctional zone".
Det næste lag, som også er det ydre muskellag, hedder "det ydre myometrium". Hele livmoderen er dernæst dækket af bughinden, der hedder "serosa".
Disse lag har forskellige opgaver. Funktionen for det ydre myometrium er hovedsageligt at skabe de sammentrækninger, der gør, at et barn ville kunne presses gennem fødselskanalen.
Til gengæld har det inderste lag, overgangszonen, mange andre opgaver.
Overgangszonens funktioner
En af overgangszonens vigtigste funktioner er at styre sammentrækninger af livmoderen, da vi ikke selv kan styre disse sammentrækninger.
Under menstruationen sørger sammentrækningerne for udstødning af slimhinden i livmoderhulen, således at blod og slimhinde skubbes ned mod livmoderhalsen og kommer ud i form af det, vi kender som menstruationsblod.
Under ægløsning vendes retningen for pumpeaktiviteten. Dette er blandt andet med til at kunne transportere sædceller hen til æggelederen.
Det befrugtede æg bliver transporteret til livmoderhulen af disse sammentrækninger.
Når ægget er ankommet til livmoderhulen, ophører al pumpeaktivitet, og det befrugtede æg får ro til at sætte sig fast. Hvis der er skade på livmoderhulen, skader i overgangszonen, kan processen blive forstyrret.
Dette kan blandt andet føre til forstyrrelse af implantationen og betyde, at det befrugtede æg ikke sætter sig fast.
Hvem har adenomyose?
Der findes ikke et reelt tal på, hvor mange kvinder der egentlig har adenomyose, men det antages, at 15-20% af alle kvinder lider af sygdommen.
Adenomyose er påvist i alle aldersgruppe, men observeres hyppigere i de ældre aldersgrupper. Forklaringen på dette kan være, at menstruationer, fødsler og udskrabninger forårsager og forværre adenomyose. Risikoen for at udvikle adenomyose stiger dermed med alderen.
Mange tror, at det kun er kvinder i midten af 20-erne, som har adenomyose, men dette er ikke korrekt. Sygdommen kan også opstå hos meget unge kvinder helt ned til 16-års alderen.
Hos ca. 50% af kvinder, som opereres og får fjernet livmoderen på grund af kraftige blødninger, bliver adenomyose påvist i vævsundersøgelsen.
