Fertilitet og adenomyose
De ufrivillige sammentrækninger, der sker i livmoderen, har betydning for vores reproduktion. Sammentrækningerne styres af overgangszonen i livmoderen, som er beskadiget hos kvinder med adenomyose. Dette kan have følgende konsekvenser:
- Sammentrækningerne under menstruation kan være ukoordinerede, alt for hyppige og alt for kraftige. Trykket i livmoderhulen, som ligger på 35 mmHg hos en almindelig sund og rask kvinde, er målt til at kunne være helt op til 200-300 mmHg hos kvinder med adenomyose.
Beskadigelse af overgangszonen kan føre til, at muskelvævet ikke får tilført nok ilt. Iltmangel i vævet kan føre til stærke smerter og kraftige blødninger hos kvinder med adenomyose. - Sammentrækningerne kan føre til, at slimhindeceller/endometrieceller bliver presset ud gennem æggelederne og ender ude i bughulen, hvor de så kan føre til udvikling af endometriose.
- Transport af sæd fungerer ikke optimalt, og embryonet kan have svært ved at sætte sig fast i det stive og irriterede væv. Kvinder med adenomyose kan have svært ved at blive gravide, og risikoen for spontan abort er højere end hos normale kvinder uden sygdommen.
Fertilitetsbehandling
Mange bliver heldigvis gravide helt uproblematisk, selvom de har adenomyose.
Men lider man af en mere aggressiv og udpræget adenomyose, kan sygdommen medføre nedsat fertilitet, da embryoet ikke kan sætte sig fast i livmoderhulen.
Dette er forbundet med risikoen for gentagne spontanaborter.
Kvinder med svær adenomyose bør hurtigt henvises til fertilitetsbehandling, da reagensglasbehandling øger sandsynligheden for at blive gravid.
Det er blevet påvist, at rigtig mange kvinder med adenomyose er blevet gravide efter at have modtaget en GnRH-analog behandling (se kapitel om hormoner) eller den såkaldt ”lange protokol”.
