| Medlemslogind | Glemt kodeord? |
![]() |
» Udskriv siden » Send til en ven |
Fagpanelet - spørg lægen
SPØRGSMÅL: Jeg er 32 år og har været så heldig at være gravid med nr 2 barn, selv om at have svær endo. Jeg har desvære været gennem enorme smerter som de alm. læger ikke kan forklarer, det er smerter som sidder omkring blæren og trækker om i endetarmen og stråler lidt op langs siden af maven op mod nyren, kan det evt have noget med endometriosen at gøre?
SVAR:
Tillykke med graviditeten.
Du har desværre været lidt for sparsom med oplysninger og endometriosens udbredning og også om detaljer om graviditeten.F.eks. havde det været godt at vide, om du er blevet gravid på normal måde eller om du har fået hjælp fra en fertilitetsafdeling.Ligeledes vil jeg gerne vide, hvor langt du er i graviditeten.
Generelt kan man sige, at der kan være en lang række årsager til smerter i underlivet under en graviditet,-f.eks. såkaldte ligamentsmerter i bækkenet,rygsmerter,smerter fra urinvejene samt smerter, som direkte har forbindelse med livmoderen.Sædvanligvis bliver endometriosen holdt i ro under en graviditet,så det er derfor ikke særligt sandsynligt at det er endometriosen,der forårsager smerterne. Når graviditeten er overstået begynder endometriosen at leve sit eget liv igen. Hvis du havde haft symptomerne før graviditeten kunne sygdommen forklare nogle af symptomerne,men det lyder som om symptomerne er opstået efter du blev gravid og hvis det er rigtigt skal der nok findes en anden forklaring på smerterne. Held og lykke med resten af graviditeten. Mange hilsener
Jens Jørgen Kjer
|
| DISCLAIMER |