| Medlemslogind | Glemt kodeord? |
![]() |
» Udskriv siden » Send til en ven |
Fagpanelet - spørg lægen
Spørgsmål:
Jeg er 36 år gammel. Fik fjernet min blindtarm d.5/6 2011. patologerne fandt endometriose i blindtarmen - betyder dette at der er endometriose i bughulen eller deromkring? Jeg er plaget af stærke smerter der hvor blindtarmen sad og i dag kan jeg stadig have så ondt efter operationen at jeg ikke kan varetage mit arbejde (sidder på kontor). Jeg er blevet UL-scannet for abcess, men det fandt man ikke tegn på. Tidligere har jeg været indlagt 2 gange med stærke mavesmerter (for 5år siden og for 18 år siden), gastro- og endoskopi blev foretaget uden noget prængende resultat - en lille smule spiserørsbrok. Jeg lider af en evig træthed der påvirker min dagligdag i en sådan grad at jeg ikke er tryk ved at være alene med vores søn på 2,5år - det tog ca 3 år før jeg blev gravid-uden fertilitetshjælp. Min mor fik fjernet sin livmoder og æggestokke som 42 årig og følte det som at blive født på ny. Jeg er bekymret for om der kan være endometriose i mit OP-ar efter blindtarmen? Og kan endometrise dræne en for energi?
Mvh Nina Svar:
Kære Nina
Undersøgelsen af din blindtarm viste jo, at du har endometriose, men man er nødt til at se operationsbeskrivelsen for at sige noget om udbredelsen i øvrigt. Dit smerteproblem og trætheden kan udmærket hænge sammen og gør, at jeg under alle omstændigheder synes, at du bør undersøges nærmere. Endometriose i arret efter din operation er ikke sandsynligt, dette forekommer først og fremmest efter kejsersnit.
Prøv at kontakte din praktiserende læge om problemerne og om eventuel henvisning til nærmere undersøgelse.
Med venlig hilsen
Axel Forman,
professor, overlæge, dr. med.,
Gynækologisk-obstetrisk afdeling Y,
Aarhus Universitetshospital, Skejby
|
|
KontaktEndo-Young:
|
Tilmeld NyhedsbrevTilmeld dig vort nyhedsbrev, som udsendes ca. 1 gang om måneden. Bemærk: Medlemmer får aut. nyhedsbrev tilsendt. AdministrationSpørgsmål vedr. administration, eks. medlemskab, kan rettes på telefon 2166 1023. Åben dagligt.Ellers på administration@endo.dk. |
Find os på![]() ![]() StøtVil du støtte Endometriose Foreningen GRATIS når du vasker bil hos Shell eller Shell Express så læs mere på nedenstående link….KlubbonusVores Klubbonusnummer er 1882 |
| DISCLAIMER |