Medlemslogind   Glemt kodeord?    
   
0 » Udskriv siden   » Send til en ven


Jette Dideriksen

 

Jette Dideriksen

Bestyrelsesmedlem

 Jeg trådte ind i bestyrelsen i forbindelse med årsmødet 2009.

Jeg har siden 1982 været ansat i søværnet. Der har jeg taget en kokkeuddannelse, en mellemlederuddannelse og kontoruddannelse.
Jeg har sejlet som kok med søværnets skibe i Nordatlanten en del år (fiskeriinspektion ved Grønland og Færøerne).
P.g.a. en rygskade i 90’erne arbejder jeg nu med bl.a. analyser og planlægning i Søværnets Operative Kommando.

I forbindelse med en operation af muskelknuder i livmoderen i 2000 fik jeg konstateret endometriose – og pludselig var der mange ting, der faldt på plads – bl.a. hvorfor jeg aldrig var blevet gravid, selvom min cyklus efter lægens mening var som den skulle være. Jeg var skuffet over den manglende viden fra lægernes side og meldte mig straks ind i Endometriose Foreningen i år 2000.
Jeg valgte at træde ind i bestyrelsen, fordi det er så vigtigt at hjælpe andre og især på frivillig basis.

Det at leve både med en rygskade og et "mærkeligt" underliv i en verden af fremadstræbende mennesker, kræver rigtigt meget psyke, men det at kunne hjælpe andre giver mig styrke. Det at vide, at andre også kan have det slemt og have brug for hjælp, og sætter pris på det, løfter mig til at gøre endnu mere.

Jeg er koordinator på infolinien, og det er spændende med de mange forskelligartede opkald man får, for det giver mig en indsigt i de mange forskellige måder sygdommen opfattes på, både af lægestanden, sygehuse, arbejdspladser, kommuner osv osv.

"At være frivillig er en glæde, og især når man kan se, at det både glæder og gavner andre".

 

   




DISCLAIMER