Retningslinjer for henvisning og behandling
Behandling af endometriose anses som noget, der kræver at den behandlende sygehusafdeling opnår og vedligeholder en erfaring samt en rutine.
Af denne årsag har Sundhedsstyrelsen givet retningslinjer for, hvordan behandlingen af endometriose bør foregå. Reglerne er fra før 1. januar 2007 hvor vi havde amterne. Den gang hed det: hvert enkelt amt bør samle endometriosebehandlingen ét sted i amtet. I dag stiller sagen sig lidt mere kompleks med landet inddelt i regioner i stedet for amter.
Hvordan fordelingen af de enkelte specialer som gynækologi, og herunder behandling af endometriose, ender med at falde på plads, er endnu ikke helt afklaret.
Er der tale om mere komplicerede tilfælde af endometriose så som endometriose på tarmene, rektovaginal endometriose (= endometriose i det lille mellemrum mellem skede og endetarm) samt dybe infiltrater, skal behandlingen foregå på en af landets to sygehuse med landsdelsfunktion for endometriose, dvs. Glostrup Hospital eller Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus. Se endvidere Specialeplanlægning og lands- og landsdelfunktioner i sygehusvæsenet.
I Danmark er der frit sygehusvalg! Din egen læge har således henvisningsretten, og denne ret dækker også, at lægen kan henvise direkte til det sygehus, hvor du helst vil behandles. Du har således selv mulighed for at vælge behandling på et hvilket som helst sygehus, der udfører behandling af endometriose, herunder også henvisning direkte til en landsdelsfunktion.
Ved henvisning direkte til en landsdelsfunktion vil det være op til den pågældende afdeling at afgøre, om de vil tage dig som patient. Beslutningen om hvilket sygehus du vil henvises til er således din! (Vælger du selv behandlingsstedet, skal du selv afholde eventuelle transportomkostninger).
Se endvidere Reglerne for det frie sygehusvalg.
Se også ESHRE's guideline for diagnose og behandling af endometriose.
|
|
Fagpanel, Blog og Forum
» Fagpanelet giver dig svar
Tilmeld Nyhedsbrev
Tilmeld dig vort nyhedsbrev, som udsendes ca. 1 gang om måneden. Bemærk: Medlemmer får aut. nyhedsbrev tilsendt.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||